Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 2. Suverænitetsakten vedtages særskilt for »Norges Rige« og for Island og Færø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Naar den norske Suverænitetsakt taler om »Norges Rige«, er
Norges Rige altsaa her brugt i sin nu efterhaanden sædvanlige
snævrere Betydning som kun omfattende det egentlige Kongerige
Norge, og alle Underskriverne her er da ogsaa alene
Repræsentanter for de forskellige Provinser i selve Norge). Og der er intet
i den norske Suverænitetsakt, der tyder paa, at Hyldingen i Norge
skulde anses for bindende for Island og Færøerne. Tværtimod
foregaar Hyldingen ganske særskilt i disse Lande. Og ligesaa lidt
henvises der i den islandske og den færøske Suverænitetsakt
alene til den i Norge foregaaede Arvehylding, men der henvises
tværtimod til, at Kongen i Forvejen er blevet hyldet som
Arve-Enevoldsherre af »samtlige Danmarks og Norges Riges
Stænder«, hvorefter de islandske og færøske Underskrivere stadfæster
og bekræfter denne Hylding »tillige med de andre Hans Majestæst
tro Undersaatter «°”).
I disse Suverænitetsakter fremtræder altsaa Island og
Færøerne klart som Lande, der lyder under Enevoldskongen ikke
blot som Norges, men som begge Rigers Arvekonge, og de
fremtræder her klart som Lande, der ikke er »Skatlande« eller
Bilande blot under det ene af Rigerne, men som særlige Lande ved
Siden af begge Kongerigerne. Herved faar disse Landes Stilling
altsaa formelt et nyt Retsgrundlag.
Og ogsaa paa et andet Punkt skabte disse særskilte
Suverænitetsakter et nyt Retsgrundlag, nemlig i Kongens Forhold særlig
til Island. Thi indtil denne Tid hvilede Kongens Ret til Island
formelt paa Islændernes Underkastelse under Norges Konge ved
den gamle Overenskomst (»Gamli Sattmali«) af 1262, og denne
gamle Overenskomst kunde efter sin Ordlyd opsiges fra
Islændernes Side, hvis Kongen ikke holdt sine til dem afgivne Løfter.
Vel havde Islænderne aldrig dristet sig til at gøre Alvor deraf,
skønt Norges Konger efter deres Mening tidt ikke holdt deres
Løfter til dem og i Virkeligheden heller ikke havde gjort det,
idet de norske Konger i den rent norske Tid hverken havde
formaaet at skaffe Islænderne Fred paa Island) eller sørget for
den lovede regelmæssige Besejling af Landet. Men formelt hvi-
91) Jfr. Aschehoug, Statsforfatningen indtil 1814, S. 378.
92) Se Suverænitetsakterne i Geheimearkivets Aarsberetninger, II, S. 143 flg.
9) Jfr. Alex. Bugge i »Norges Historie«, IIs, S. 300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
