Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 2. Suverænitetsakten vedtages særskilt for »Norges Rige« og for Island og Færø - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
lede Islands Underkastelse altsaa dog paa en eventuelt opsigelig
Overenskomst. Nu derimod ved den islandske Suverænitetsakts
Antagelse i 1662 gik »Gamli Sattmali« for stedse ud af Sagaen.
Thi i denne Akt renoncerede Islænderne ligesom Kongens andre
Undersaatter paa, som det hed »alt det, som i voris forige
Privilegier, Landsloven, Recessen og Ordinantzen kan befindes at
stride imod jura majestatis eller billigen hentydes at vere imod
bemeldte Arverettighed, Suverænitet og absolut Regering.« Og
en Oprørsret, en Ret for Undersaatterne til Opsigelse af deres
Troskabspligt overfor Kongen, var naturligvis ganske uforenelig med
en absolut Regering. Det var derfor fra nu af ikke mere som
Norges Konge efter den gamle Overenskomst af 1262, men som
Islands Arveherre i Kraft af Arve-Enevoldshyldingen af 1662,
at Danmarks og Norges Konge fremtidigt befalede paa Island.
3. Islands og Færøernes Styrelse under
Enevælden til 1814.
Ved Enevældens Indførelse og det danske Rigsraads
Ophævelse skete der forsaavidt ingen ydre Ændring i Styret af de
forskellige Landsdele, som Norge, Island og Færøerne fremdeles
som før 1660 blev ved ligesom Danmark selv at styres fra den
danske Hovedstad København. Centraladministrationen blev vel
gennemgribende omændret, og ligesaa den lokale Styrelse, idet
de tidligere ret eneraadige Lensmænd afløstes af fastlønnede og
skarpt kontrollerede Amtmænd og Amtsforvaltere, men den
øverste Styrelse udgik stadigt, som før, fra Kongens Regering i
Danmark. Men indirekte fik Statsforandringen dog stor Betydning
særlig for Norge, men ogsaa, omend i mindre Grad, for Island og
Færøerne.
Hvad Norge angaar, da betød det, at det mægtige danske
Rigsraad, hvori kun danske Adelsmænd kunde optages, og den
danske Stænder-Rigsdag, hvorpaa kun danske Mænd havde Sæde,
bortfaldt, at Norge rykkede op som mere ligestillet Land ved Siden
af Danmark under den fælles Enevoldskonge. Nordmænd blev
nu som den fælles Arvekonges Undersaatter paa alle Punkter
fuldt ligestillede med Danske og regnedes med som danske Un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
