Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
dersaatter. Og denne Udvikling kronedes i »Indfødsretten« af
15. Januar 1776, hvorefter alle Embeder og Tjenester i Kongens
Riger og Lande fremtidig forbeholdtes alene indfødte Mænd,
d. v. s. som det i Indfødsrettens § 1 udtales: »Danske, Norske og
Holstenere«. Dette bidrog væsentlig til at assimilere det danske
og det norske Folk. Og da Danmark og Norge under Enevælden
havde ikke blot fælles Enevoldskonge, fælles Statskasse, fælles
Højesteret, fælles øverste Regeringskollegier, fælles Krigsflaade
m. v., men ogsaa fælles Indfødsret, fælles Universitet — først i
1811—13 fik Norge sit eget Universitet — fælles Sprog og fælles
Flag, fælles Krigshistorie og fælles Hengivenhed for
Enevoldskongen, voxede de to Kongeriger efterhaanden mere og mere
sammen til én Stat, en Helstat, det danske Monarki).
Paa en noget lignende Maade gik det Island og Færøerne.
Ganske vist blev disse Lande ved med at styres som Bilande eller
Kolonier fra Danmark. Og Opretholdelsen af den fra den norske
Tid arvede Monopolhandel i disse Lande bidrog til at paatrykke
dem Præget af blot afhængige Kolonier — paa Island blev
Handelen dog omsider frigivet for alle danske Undersaatter i 1787.
Men ogsaa her bevirkede Underkastelsen under den fælles
Enevoldskonge, at Forskellen mellem de enkelte Landes Stilling til
hinanden mere udjævnedes, og at Landene voxede mere sammen.
Islænderne og Færingerne anerkendtes nu ligesom
Nordmændene som danske Undersaatter og kunde efter
Indfødsretten af 1776 ligesom disse naa op til fremragende Stillinger i
Danmark.
Og ligesom Kongerigerne Danmark og Norge mere og mere
voxer sammen, saaledes ser vi ogsaa med Hensyn til Island og
Færøerne, hvorledes Erindringen om, at de i sin Tid havde været
norske Skatlande, mer og mere fordunkles, og hvorledes de i
stigende Grad betragtes som begge Riger eller det danske Monarki
tilhørende eller underliggende Lande, jfr. saaledes allerede
Kongeloven af 1665, hvori der i § 19 tales om »Vore Arve-Kongeriger
9) At der i denne Sammensmeltning af de to Riger og de to Folk aldeles
ikke, saaledes som ofte fra norsk Side hævdet, laa noget ydmygende for
Norge, men at Norge og Nordmændene tværtimod nød stor Hæder og
Anerkendelse i Danmark, er paa en smuk Maade paavist af J. E. Sars i »Norges
Historie«, II, 1, S. 8 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
