Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Danmark og Norge samt alle de dertil hørende Provinser og
Lande«, samt i § 14 om »disse Riger og underliggende Lande«.
Ganske vist helt udvisket er Erindringen om Islands og
Færøernes tidligere historiske og statsretlige Forbindelse med Norge
endnu i dette Tidsrum ikke. Mindst kunde den udviskes med
Hensyn til Retsvæsenet, da det endnu i overvejende Grad var
norsk og norsk-islandsk Ret, der gjaldt paa Færøerne og Island.
Det blev saaledes ikke Chr. V’ Danske, men Chr. V’ Norske Lov,
som iøvrigt kun paa faa Punkter var forskellig fra den danske
Lovbog, der ved Reskript af 12. Maj 1688 sattes i Kraft paa
Færøerne’). Og da der blev Tale om Udgivelse af en ny Lovbog paa
Island — hvad dog aldrig blev til noget —, var det ogsaa Chr. V’
Norske Lov, der blev paabudt som Forbillede’). Men iøvrigt er
det i dette Tidsrum ikke blot norske Lovbud, der indføres paa
Island og Færøerne’), men i endnu højere Grad end før bliver
ogsaa mangfoldige for begge Riger eller alene for Danmark givne
Lovbud gjort gældende dér. Og i Praxis udviskes Forskellen
efterhaanden i den Grad, at paa Island tilsidst næsten alle saavel
danske som norske Love af mere end rent lokal Betydning anses for
udenvidere gældende dér, hvad naturligvis ikke kunde være
Meningen, og hvad der nødvendigvis maatte fremkalde den største
Retsforvirring, saa at selv de kyndigste blandt Datidens islandske
Jurister næsten ikke vidste hverken ud eller ind.
Derimod kan det ikke tillægges nogen virkelig Betydning, at
i den danske Centraladministration islandske og færøske — og
senere ogsaa grønlandske — Sager lige indtil 1814 oftest, omend
med kortere eller længere Afbrydelser, behandledes i Kontorer
sammen med norske Sager. Derpaa har man ganske vist fra norsk
Side ofte villet lægge en afgørende Vægt. Saaledes udtaler f. Ex.
9) Færøsk Lovsamling, S. 1.
98) Jfr. Reskript til Lougmændene af 14. April 1688, Lovsamling for
Is-Iland, I, S. 472.
97) Undertiden sker dette endnu saaledes, at et for Kongeriget Norge
givet Lovbud forudsættes ogsaa at skulle gælde for Island og Færøerne, jfr.
saaledes Skrivelse ang. Extrapaabud i Island af 21. Marts 1772, men i andre
Tilfælde sker det ved, at et for Norge givet Lovbud udtrykkeligt »extenderes
til« eller indføres i det paagældende Land, jfr. saaledes Reskript 28. Maj
1776, hvorved den for »Vort Rige Norge« givne Frd. om Odelsretten af 14.
Jan. 1771 skal indføres paa Island, Reskript 19. Jan. 1742 m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
