Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Ella Anker i sit oftnævnte Skrift S. 5: »Men alle disse Kolonier
og Provinser var Dele af det norske Kongerige og blev styret af
det norske Kontor i den fælles Regeringsadministration under
hele det norske Aarhundrede fra 1721 til 1814 (»But all these
colonies and provinces were parts of the Norwegian Kingdom and
administred by the Norwegian office of the common government
during the whole Norwegian century from 1721 to 1814«). Efter
denne Forklaring skulde man tro, at der i det af Fru Anker
saakaldte »norske« Aarhundrede fra 1721 til 1814 sad særlige
norske Embedsmænd i København og styrede de islandske, færøske
og grønlandske Sager som særlige norske, ikke Danmark
vedrørende Sager. Men dette er helt igennem en fuldstændig og
ganske barok Misforstaaelse.
Det er vel ikke helt let nutildags at give et klart Billede af den
Maade, hvorpaa de islandske og færøske og senere ogsaa de
grønlandske Sager i dette Tidsrum behandledes i den danske
Centraladministration i København, idet Ordningen ofte maa synes os
ret forvirret og derhos meget hyppigt skiftede’). Men selvom de
nævnte Sager, omend med forskellige Afbrydelser, oftest
behandledes sammen med norske Sager i det danske Kancellis og
Rentekammerets norske Kontorer, saa var dette naturligvis begrundet
ikke blot af historiske, men først og fremmest af rent saglige
Hensyn, og de i de norske Kontorer behandlede Sager blev
ligesaa lidt af den Grund særlige norske Sager som de danske
Udenrigsanliggender blev tyske, fordi de behandledes i det »tyske
Kancelli«. Derhos var det ikke blot de islandske, færøske og
grønlandske Sager, der oftest behandledes sammen med norske i de
saakaldte »norske« Kontorer. Men dette gjaldt ogsaa om de
bornholmske og de ost- og vestindiske Sager. Men naturligvis blev de
bornholmske og de indiske Sager ikke derved til særlige norske
Sager. Og endelig var det ligesaalidt særlige norske, som
islandske, færøske, grønlandske, bornholmske eller indiske
Embedsmænd, der behandlede disse Sager, men det var ganske de samme
kgl. danske Embedsmænd, enten de nu var født i Danmark,
98) En Oversigt derover er for de islandske Sagers Vedkommende givet
i Jon Sigurdsson, »Om Islands statsretlige Forhold«, 1855, S. 63—64, og for
de grønlandske Sagers af Gustav Rasmussen i »Revue de droit international
et de législation comparés«, 1928, S. 295—966.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
