Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Norge, Island eller Holsten, der behandlede disse Sager som alle
det danske Monarkis andre Sager. Paa den ofte besynderlige og
tilfældige Kontorfordeling kan derfor intet som helst bygges,
hvilket ogsaa klart vil fremgaa deraf, at efter Norges Afstaaelse
i 1814 islandske, færøske og grønlandske Sager sammen med de
bornholmske ved kgl. Resol. 12. Juli 1814 henlagdes under et
Kontor ved Navn: »Det islandske og bornholmske Kontor«. Thi
ingen vil dog heraf udlede nogen særlig statsretlig
Sammenknytning mellem Island og Bornholm.
Og iøvrigt betragtes Island og Færøerne nu i Enevældens
Tidsrum simpelthen som Lande tilhørende hverken særskilt
Norge eller Danmark, men den fælles Arve-Enevoldskonge,
saaledes som vi har set det i Islændernes og Færingernes
Arvehyldingsbreve af 1662, hvor Island og Færøerne betegnes som
Kongens Arvelande, eller som begge Kongeriger tilhørende eller
underliggende Lande, jfr. Kongelovens §§ 14 og 19. I
Kongebreve til Island bliver Island efter Lensmandsinstitutionens
Afskaffelse aldrig mere betegnet som »Norges Riges« eller »Norges
Riges Krones Land, Island«. Men Betegnelsen »Vort Land
Island«, der allerede er meget hyppig ogsaa før Enevældens
Indførelse, er nu den eneste Betegnelse, der anvendes. Paa samme
Maade hedder det i Kongebreve til Færøerne altid »Vort Land
Færø«. Og som Exempler paa, hvorledes Island og Færøerne nu
i Almindelighed nævnes ved Siden af begge Riger Danmark og
Norge som tilhørende dem begge, men ikke udelukkende det ene
af dem, skal anføres fra Lovsamlingen for Island: Bestalling for
Ulrich Christian Gyldenløve som Stiftsbefalingsmand paa Island
af 26. Jan. 1684 (»disse Vore Arveriger og underliggende Lande«),
Frd. 27. Maj 1686 om en extraordinær Bededag aarligen (»begge
vore Riger og tilhørige Lande«), Reskript 16. Juli 1687 (»Vore
Riger og Lande«), kgl. Aabent Brev af 4. Sept. 1709, hvorved
Kongeloven befales offentliggjort (»Danmark og Norge og de
dertil hørende Provindser« og »Danmarks og Norges Kongeriger og
dertil hørende Lande«), kgl. Resol. 12. Nov. 1800: (»Vore Riger
Danmark og Norge samt Island og Færøerne«), kgl. Resol. 4.
Dec. 1801 (»Vore Kongeriger Danmark og Norge samt Vort Land
Island«) m. m. fl. Og hvorledes f. Ex. Islænderne nu ved denne
Tid selv opfattede deres Lands Stilling, derfor kan anføres, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
