Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - VIII. Kielerfredens Art. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
som Egede med Hensyn til Grønland at gaa ud fra, at de to Lande
lige fra deres Bebyggelse altid har hørt til Norge. Men navnlig
synes han ganske uvidende om, at begge Lande faktisk længe før
1814 var kommet ind under fuldstændigt dansk Styre. Og endelig
Bourke selv! Han, der var af irsk Afstamning og født i
Vestindien, havde i hele sin Diplomattid lige indtil 1811 været bosat
i Udlandet, da han med kort Varsel kaldtes til Forhandlingerne
i Kiel, der førtes i et forrygende Tempo. Hvorledes skulde han
have haft blot Tid og Lejlighed til et dybere Studium af disse
indviklede Forhold, der ingenlunde er saa lige at løbe til med
kort Varsel”).
Fra Datidens historiske og geografiske Haandbøger skulde
han heller ikke kunne hente megen grundig Belæring). Og naar
man ser, hvor forskellige Meninger og hvor mange dristige
Paastande der endnu i vore Dage fremsættes i disse Spørgsmaal,
skulde man være dobbelt varsom med at stemple en Mands
Udtalelser, selvom man vidste bestemt, hvad han har sagt, som
Løgn, fordi man ikke selv er enig med ham i dem.
19) Prof. Skeie beklager selv i Forordet til sit Skrift, at han desværre
har haft alifor kort Tid til Udredningen (ca. fem Uger), og man kan kun
dele denne hans Beklagelse, idet han aabenbart ikke har haft Tid til
grundigere selvstændig Undersøgelse af hele Spørgsmaalet. Jeg selv skulde heller
ikke have dristet mig til i ikke stort længere Tid at imødegaa hans Skrift, hvis
jeg ikke allerede fra 1906 grundigt havde studeret det største af de gamle
norske Skatlandes, Islands Historie, lige fra den ældste og til den nyeste Tid.
Endda kan man trods al Agtpaagivenhed komme ud for Uheld, saaledes da
jeg i første Udgave af min danske Statsforfatningsret 1916, inden jeg endnu
nærmere havde fordybet mig i det grønlandske Spørgsmaal, kom til at
optage nogle mindre heldige Udtalelser om Grønlands Grænser fra min
Forgænger, Prof. H. Matzen, idet jeg dengang endnu ikke var klar over, om
Grønlands Nord- og Nordvestgrænser overfor Amerika endeligt var faslslaaet
— helt fastslaaede blev de jo iøvrigt først ved de danske Expeditioner 1907,
1917 og 1921—23.
11) Hvad Datidens geografiske Haandbøger angaar, da udtaler Idar
Handagard S. 53, at alle danske Geografier fra 1776 og endda op til 1816 lærer,
at Island, Færøerne og Grønland hører med til Kongeriget Norge. Men dette
er som det meste af, hvad han anfører, ikke rigtigt. Af de af ham anførte
Skrifter, regner vel Gothilf Werner, »Kiærnen af Geographien«, 1753, Nicolay
Junge, Geographie eller Jordbeskrivelse af 1779 og Sommerfelt, »Geographie
til Ungdommens Brug«, 1797, de nævnte Øer som hørende til Norge. Hvad
derimod den af ham anførte Jordbeskrivelse for Borger- og Almue-Skoler af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
