Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - VIII. Kielerfredens Art. 4 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
et andet Kontor, nemlig sammen med de bornholmske Sager til
et Kontor ved Navn: »Det islandske og bornholmske Kontor«.
Ellers blev alt, som før, ligesom den færøske og grønlandske
Monopolhandel blev drevet fra København ganske ligesom. før.
Og da senere i 1819 Frederik VI paa Grund af skarpe Trusler,
ikke fra norsk Side, men fra Carl Johans Side, maatte tage det
norske Rigsvaaben, den norske Løve, ud af sit Kongevaaben,
skete der heller ingen anden Forandring, end at Islands,
Færøernes og Grønlands særlige Vaaben nu for Fremtiden fik en
bestemt Plads i det danske Rigsvaaben — thi i de danske
Kongers Vaaben havde de forlængst staaet ved Siden af baade
Danmarks og Norges Vaaben lige siden Frederik III’s Tid, ja for
Islands Vedkommende allerede siden Frederik II’s Dage.
IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven
ved Danmark.
Skønt nu den svenske Underhandler Baron Wetterstedt
utvivlsomt havde Ret i, at det ikke havde været nødvendigt
udtrykkeligt i Kielertraktatens Art. 4 at udtale, at Island, Færøerne og
Grønland ikke var »indbegrebne« i det til Sverige afstaaede
Kongerige Norge, fordi dette fremgik tilstrækkelig klart af hele
Sammenhængen, saa skulde det alligevel snart vise sig, at det
dog ikke var uden Nytte, at dette var blevet udtrykkeligt udtalt.
Thi som bekendt vilde man i Norge, hvor man i Almindelighed
slet ikke ønskede nogen Adskillelse fra Danmark og navnlig var
imod en Forening med Sverige, ikke anerkende Kielerfredens
Afstaaelse af Norge til Sverige som bindende for Norge. Norge
proklamerede derfor sin Uafhængighed, valgte sig en egen Konge
og vedtog en egen fri norsk Grundlov paa Eidsvold 17. Maj 1814.
Og vel maatte Norge overfor det af Stormagterne støttede
overlegne Sverige snart opgive sin egen Konge og gaa ind paa at
vælge Sveriges Konge til begge Rigers Konge. Men da dette skete
under Fastholdelse af Norges fulde Selvstændighed som Rige,
blev det nu ved den nærmere Udførelse af Kielertraktatens
Bestemmelser ikke alene med den oprindelige Medkontrahent,
Sverige, at Danmark fik at gøre, men Danmark fik nu ogsaa at
e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
