Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
gøre med et selvstændigt Kongerige Norge, der eventuelt kunde
tænkes at ville hævde, at Kielerfreden, som Norge ikke havde
været med til at afslutte, var uforbindende for Norge, ikke blot
overfor Sverige, men ogsaa overfor Danmark. Og det var netop
dette, der skete under de nærmere Forhandlinger om Udførelsen
af den for det i Øjeblikket fattige ny Kongerige Norge meget
trykkende Bestemmelse i Kielerfredens Art. 6, hvorved Kongen
af Sverige i sin Egenskab af Norges Suveræn havde forpligtet
sig til af det danske Monarkis samlede Statsgæld at paatage sig
en Andel, der svarede til Norges Folkemængde og Indtægtskilder
i Forhold til Danmarks.
Ved Hjæ!p af alle mulige Indvendinger søgte Norge at vride
sig løs fra denne Bestemmelse eller i hvert Fald faa den gjort
saa lidt tyngende og trykkende for det nødstedte Land som
muligt, hvad i og for sig kun er vel forstaaeligt. Det blev derfor fra
norsk Side i første Linje hævdet, at Kielertraktatens Art. 6 ikke
var bindende for Norge, at et afstaaet Land ikke havde nogen
Pligt til at overtage nogen Andel af den fælles Statsgæld, og at
denne Pligt i hvert Fald helt eller delvis burde bæres ikke af
Norge, men af Sverige, der havde afsluttet Traktaten. Men da
disse paa Forhaand uholdbare Paastande uhjælpeligt maatte
strande derpaa, at det nu éngang var Norges og Sveriges fælles
Konge, der i sin Egenskab af Norges Konge havde paataget sig
denne Forpligtelse overfor Danmark, og da Norge derfor snart
blev nødt til at gaa ind paa Forhandlingerne om Betalingen af
Norges Andel af Statsgælden, saa rykkede man nu fra norsk Side
i anden Linje frem med en ny Række Argumenter, der kunde
føre til, at denne Andel i hvert Fald blev sat saa lavt ned som
muligt. Og blandt disse Argumenter i anden Linje var det, at man
slog paa, at Skatlandene i sin Tid havde været norske, og
derfor krævede Norges Andel i Statsgælden betydeligt nedsat, fordi
Danmark ved Kielertraktatens Art. 4 havde beholdt disse Lande.
Allerede det overordentlige Storting i 1814 vedtog 24.
November en Ansøgning til Kongen, hvori det hed: »At under
Godtgjørelsen imellem Danmark og Norge af disse Rigers gensidige
Fordringer naadig maatte tages Hensyn til Norges Ret til Island,
Grønland og Færøerne som norske Colonier, saavelsom dets
Andeel i andre offentlige Indretninger, der er bekostede for Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
