Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
og Danmarks fæœlleds Penge —«. Paa lignende Maade hedder det
i den Instrux af 16. Maj 1815, som den norske Regering i
Henhold til Stortingets Opfordring udfærdigede for de norske
Forhandlere: »I Overensstemmelse med hvad sidste overordentlige
Storthing har derom andraget hos Hans kongelige Majestæt bør
Norges Ret gøres gældende saavel paa de Norske Bilande Island,
Grønland og Færøerne, som paa de danske Colonier og
Etablissementer udenfor Europa, hvilke Danmark havde i
Fællesskab med Norge«.
Det fremgaar heraf klart, at naar det norske Storting mente
at maatte slaa paa Norges »Ret« til de gamle Skatlande, saa var
det slet ikke for direkte eller for Alvor at kræve dem tilbage, —
det forstod Stortinget godt var haabløst — men alene for under
Forhandlingerne om Norges Andel i Monarkiets Statsgæld at faa
denne beregnet saa lavt som muligt, under Henvisning til, at
Danmark havde beholdt saavel de gamle norske Kolonier som de
andre Kolonier, som Danmark havde haft i Fællesskab med
Norge) — en Betragtning, som jo iøvrigt slet ikke var urimelig.
Og deraf fremgaar jo tiliige klart, at Stortinget, selvom det
betegnede Island, Grønland og Færøerne som norske Bilande og
Kolonier, i Virkeligheden betragtede dem som Kolonier, der før
1814 tilhørte ikke Norge alene, men Fællesmonarkiet ligesom de
andre Kolonier og Etablissementer udenfor Europa.
Under Forhandlingerne om Statsgælden, der førtes i
København og strakte sig over en lang Række Aar, lige fra 1815 til
1819, førtes da ogsaa Kravet om Norges Ret til de tabte gamle
Skatlande heller ikke frem fra norsk Side før saa sent som i 1819.
Man var da kommet saa langt, at man var klar over, at Opgøret
burde ske med en rund Sum. Danmark forlangte 4 Millioner
Rigsdaler, mens Norge tilbød 2 Millioner. Da hele Monarkiets
Statsgæld beløb sig til 45 Millioner, var Danmark altsaa nu gaaet
med til, at Norge kun skulde betale en Elvtedel af den fælles
14) Dette erkendes da ogsaa af Brinchmann i det Norske Geografiske
Selskabs Aarbok 1919—21, S. 142, at »tapet av de gamle skatlande — — —
alene berøres i denne Forbindelse«, — samt af Halvdan Koht, »Det
Grønland, vi miste«, 1924, S. 21, der udtaler: »Dermed er det nasjonale retiskrave
gjort um til eit økonomisk motkrav som skal bli medrekna i den ålmenne
utlikninga mellom Danmark og Norge:«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
