Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Statsgæld, skønt det dengang havde halvt saa mange Indbyggere
som den øvrige Del af Monarkiet. Da var det, at den svenske
Udenrigsminister Engeström 7. Januar 1819 gav den norske
Forhandler, Statssekretær Holst, Ordre til at kræve Skatlandene
tilbage. Men Hensigten dermed var, som Dr. Gustav Smedal
udtaler, utvivlsomt alene den, »at dette skulde være det store
motkrav, som skulde gi danskene noget å tenke på «”).
Da Holst efter Ordre fremsatte formeligt Krav om de gamle
Skatlandes Tilbagelevering til Norge, vakte dette Skridt stor
Forbitrelse i København, og den danske Udenrigsminister
Rosenkrantz nedlagde skarp Protest mod Fremsættelsen af dette Krav,
der var imod Kielertraktatens klare Ord, »hvorfor de danske
Commissarier ogsaa maatte aldeles undslaa sig for derom videre
at indlade sig.« Den svenske Udenrigsminister maatte da strax
hale i Land og forsikre, at Hensigten aldrig havde været at
knytte Spørgsmaalet om Skatlandene til Spørgsmaalet om
Hovedopgøret). Og da Stormagterne nu tog Danmarks Parti og
pressede paa for at faa en Afslutning paa den evindelige Tvist
angaaende Gældsopgøret mellem Danmark og Sverige-Norge og den
engelske Gesandt i Stockholm tilbød at mægle i Sagen, lod den
svenske Udenrigsminister Engeström da ogsaa den 28. Maj 1819
Kravet helt falde i en Note, hvori det hedder: »Kongen ønsker
oprigtigt for alle Tider at gøre Ende paa enhver Tvist mellem
Regeringerne paa den skandinaviske Halvø og Danmark, og da
dette Maal kan blive naaet ved Mægling af en venskabelig Magt,
som han har den største Tillid til, gaar han ind paa til Fordel
for Danmark at give Afkald baade paa den Del af Sundtolden,
som burde tilkomme Norge, og paa dette Lands Krav paa Island,
Grønland og Færøerne.«
Da dette Afkald var givet, naaede man endelig til en
Overenskomst, og forsaavidt havde den norske Taktik altsaa ikke
været uden Virkning. Den 1. Sept. 1819 blev den endelige Over-
15) Smedal, Oppgjør, S. 44.
16) Ja, overfor den britiske Minister i Stockholm -erklærede den svenske
Udenrigsminister d. 18. Februar 1819 aabent og med et Smil, at det var ikke
andet end et løst Paafund, et Hjælpemiddel til at klemme Danmark til at
tage imod det, som Norge tilbød i Opgøret, Koht: »Det Grønland, vi miste«,
S. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
