Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
mand«). At han tillige var dansk Undersaat og i den danske
Konges Tjeneste, kan i og for sig ingen afgørende Forskel gøre,
thi begge Dele gjaldt jo ogsaa om Hans Egede, der efter de fleste
Nordmænds Opfattelse var en renlivet Nordmand.
Men altsaa den fæleste af de onde danske Statsmænd, der
efter Prof. Skeies Mening planlagde Frederik VI’s »Forbrydelse
mod Norge«, var altsaa uheldigvis — en født Nordmand. Denne
gode norskfødte Mand, der fra Karakterens Side skildres som en
helt igennem retskaffen Mand’’), kunde altsaa aabenbart slet ikke
se, at der blev begaaet nogen Forbrydelse mod hans Fødeland
Norge derigennem, at Frederik VI ikke medafstod Grønland,
Island og Færøerne til Sveriges Konge, men lod dem blive ved den
ikke-afstaaede Del af Monarkiet.
Nu var Niels Rosenkrantz ganske vist i Øjeblikket dansk
Udenrigsminister, og det kunde jo gøre ham noget ensidig, hvad
ogsaa en unægtelig stærkt overdrevet Udtalelse af ham om
Skatlandene som »nogle af de ældste danske Lande«, nok kan tyde
paa’). Men hvorledes saa’ vel de andre norskfødte Mænd, der
efter 1814 forblev i Norge, paa det, baade de norske Statsmænd
og Politikere og det norske Folks andre offentlige Talsmænd?
Blandt de Nordmænd, der omkring 1814 skarpest gav Udtryk
for en længe dulgt Uvilje over Danmarks Behandling af Norge i
den lange Foreningstid, har ingen ført et hvassere eller
hadefuldere Sprog mod Danmark end den bekendte Præst Nicolaj
Wergeland, den store Digter Henrik Wergelands Fader. I 1816,
altsaa to Aar efter Kielerfreden, udgav han anonymt et
Angrebsskrift mod Danmark, kaldet »En sandfærdig Beretning om
Danmarks politiske Forbrydelser imod Kongeriget Norge«. Selvom
der var adskillige sande og rigtige Ting deri, saa var det dog fuldt
24) »Danmarks Riges Historie«, 1699—1814, S. 639.
25) Edvard Holm, anf. Sted, S. 639 udtaler: »Rosenkrantz var en brav,
paalidelig Mand, der — — — saa’ forstandigt paa Forholdene og ærligt
sagde Kongen sin Mening«.
26) Jfr. Smedal, Opgjør, S. 45. At Rosenkrantz kan have troet, at det
gamle Grønland var et dansk Land, kan ganske vist lyde mærkeligt, men
dog ikke mærkeligere, end at det kgl. danske Missionskollegium 20, Febr.
1723 forespørger Egede, om Sproget eller Indbyggernes Levemaade paa
Grønland tyder paa, at der tidligere har boet danske Folk i Landet. (Se
Meddelelser om Grønland LIV, S, 84).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
