Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
af de latterligste Overdrivelser og saa hadefuldt i Tonen, at det
vakte stor Forbitrelse i Norge selv, hvor Stemningen ved
Adskillelsen fra Danmark trods alt var overvejende venlig overfor
Danmark. Dr. Smeda! henviser i sit »Opgjør« selv til dette Skrift, idet
han udtaler, at det var tydeligt af Stortingsforhandlingerne i 1821,
at denne Wergelands Bog, der var udkommet i 1816 »hadde vært
lest av representanterne«). Men hvad siger da denne den
norskeste af alle i Norge fødte Nordmænd om Norges Tab af
Skatlandene i 1814?
Nicolaj Wergeland er saa bitter overfor Danmark, at han i
sit anførte Skrift S. 143 med Skadefryd forudsætter, at Danmark
efter Adskillelsen med Norge ikke vil kunne bestaa mere end et
halvt Aarhundrede som selvstændig Stat, og han ser næsten kun
Forbrydelser overfor Norge fra Danmarks Side. Man venter da,
at som en af de værste Forbrydelser mod Norge vil han anføre
den kun to Aar før skete lumskelige Svig overfor Norge med
Hensyn til Skatlandene. Og oprigtigt talt, naar Prof. Skeie herom
bruger en saa »kvass« Betegnelse som »Forbrydelse mod Norge«,
saa gik jeg ud fra, at et saa voldsomt Udtryk kunde en rolig
norsk Videnskabsmand ikke have fundet paa af sig selv, men at
det maatte han have øst af dette Skrift om Danmarks
»Forbrydelser mod Norge«. Men desto større er Overraskelsen, naar man
paany gennemlæser dette Skrift. Medens Wergeland bruger hele
13 Sider til at udmale, hvorledes den nedrige danske Dronning
Margrethe for af Had til Norge at udrydde det sidste blomstrende
Skud af Norges herlige Kongestamme først lader sin egen unge
Søn Oluf myrde, derpaa 15 Aar efter, da han viser sig ikke at
være rigtig død, lader ham offentligt brænde, og da han, endnu
mere sejglivet end en Kat, alligevel paany dukker lyslevende op
igen, tvinger ham, under Trusel om at brænde ham endnu en
Gang, til at frasige sig alle sine Rettigheder til Norges Trone —
medens Forf. altsaa bruger 13 Sider til denne frygtelige
Historie”), ofrer han kun 4 — fire — Linjer paa Tabet af de sidste
norske Skatlande! Og saa er det endda kun rent i Forbigaaende
og uden mindste Lidenskab, snarest ret ligegyldigt!
?7) Smedal, Opgjør, S. 48.
28) S. 72—85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
