Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
disk Krav paa Færøerne og Grønland, men ikke ogsaa paa
Island! Hvorfor denne pludselige Forknythed her, denne
mærkelige Brist i den ellers saa knivskarpe Logik? Har Norge trods
Stortingets Afkald i 1821 alligevel sin moralske og juridiske Ret
i Behold overfor Færøerne og Grønland, saa maa det ogsaa have
det overfor Island. Hvad kan det saa betyde, at Danmark i 1918
har anerkendt Island som et selvstændigt Kongerige? Thi
Folkeretten anerkender jo efter Prof. Skeie ingen Forældelse, og under
hele Unionen med Sverige var Norge jo ogsaa forhindret i at
fremme sit Krav om Tilbagelevering af Island. Ganske vist har
Norge selv anerkendt Islands Selvstændighed. Men i ligesaa høj
Grad har Norge jo efter 1814 baade direkte og indirekte
anerkendt Færøerne og Grønland som hørende til Danmark, og det
synes jo slet ikke at anfægte Prof. Skeie.
Yderligere tror jeg ikke at behøve at beskæftige mig med dette
Prof. Skeies nyeste Fortolkningsbidrag. Jeg kan nøjes med her
at henvise til Dr. Gustav Smedals Dom: »Ser man på beslutningen
isolert«, udtaler han, »kan det nok efter dens form være
tvilsomt, om avkallet ogsaa omfatter skatlandene. Men efter den
behandling saken hadde fått, og da beslutningen var knyttet til
konvensjonen av 1. september 1819, er det nok ikke tvilsomt, at
Norge ved denne beslutning opgav sin rett til Grønland, Island
og Færøyene«°). Og til samme Resultat kommer ogsaa andre
norske Forfattere, der indgaaende har beskæftiget sig med dette
Spørgsmaal, saaledes baade Arkivar Brinchmann) og Prof.
Halvdan Koht).
Imidlertid, Prof. Skeie forsøger ogsaa en anden ny dristig
Fortolkning. Den bestaar deri, at han S. 96 vil læse Ordet
»Grønland« i Kielertraktatens Art. 4 som »Vestgrønland«. Han udtaler
nemlig S. 96: »Dersom man gaar ud fra, at Norge ved stortingets
beslutning av 29. Maj 1821 avstod Island, Færøerne og Vestgrøn-
31) Smedal, Opgjør, S. 49.
32) Brinchmann i Norsk Geografisk Selskabs Aarbok 1919—21, S. 159,
vrider sig vel ved at sige det lige ud, men tilstaar det dog ved at kalde
Stortingets Beslutning af 29. Maj 1821 for »den alt avgjørende beslutning«.
33) Halvdan Koht, »Det Grønland, vi miste«, S. 37 flg.: »Og det maa
hellere blive sagt, at Stortinget lod Kravet falde, ja opgav det for alle Tider«
og S. 38: »Grønland var dermed retsligt tabt for Norge«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
