Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
X. Kielerfreden og Kongeloven.
En af de mærkeligste af de mange mærkelige Paastande, der
fra norsk Side er fremført i Grønlandsspørgsmaalet, er den, at
Kielerfredens Ikke-Afstaaelse af Grønland, Island og Færøerne
til Sverige skulde være ugyldig som stridende mod den gamle
forlængst baade i Norge og Danmark ophævede Kongelov af 14.
Nov. 1665! Man skulde jo paa Forhaand forsværge, at det skulde
have mindste Betydning nu, om denne ærværdige, forlængst ud
af Sagaen gaaede gamle Forfatningslov muligvis var blevet
overtraadt paa et eller andet Punkt — den vilde da kun have lidt
Skæbne med saa godt som alle andre Forfatninger i Verden.
Tilmed var Kongeloven af 1665 en højst monstrøs Lov, en Lov, der
gennemførte et skrankeløst Enevælde i en absolut Form, der siger
Sparto til alle andre enevældige Forfatninger i hele Verden, idet
Danmarks og Norges Enevolds-Arvekonge efter dens § 2 skulde
»af alle Undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og
højeste Hoved her paa Jorden, over alle menneskelige Love, og der
ingen anden Hoved og Dommere kiender over sig, enten i
geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene.«
At denne monstrøse Enevoldslov stadig den Dag idag føres i
Marken mod Danmark fra Sønnerne af det frie Norge, maa
derfor paa Forhaand klinge højst mærkeligt. Og tilmed beror det
paa en fuldkommen Misforstaaelse af Kongelovens Ord og
Mening.
Det, som man vil hæfte sig ved, er, at der i Kongelovens S 19
staar, at Kongerigerne Danmark og Norge »med alle de
dertilhørende Provindser og Lande« »skal uskiftet og udelt være og
blive under én Danmarks og Norges Enevolds Arve-Konge«,
ligesom det i dens § 20 hedder, at Kongens Riger og Lande
»ingenlunde maa adskilles, skiftes eller deles«. Paa lignende Maade har
man paaberaabt sig den i Norge for Norges Rige vedtagne og
underskrevne Suverænitetsakt af 1661 — skønt, som foran
paavist, »Norges Rige« i denne Akt kun omfatter Norge og ikke
»Skatlandene« —, fordi det ogsaa dér hedder, at begge
Kongerigerne herefter maa »ingenlunde delis eller noget deraf
dismembreris«. Man har paa alt dette villet bygge, at det skulde være i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
