Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Strid med disse Bestemmelsers Ord, at Norges Rige i 1814 blev
delt saaledes, at selve Norge gik én Vej og de gamle Skatlande
en anden.
Men dette er en fuldkommen Misforstaaelse, hvilket allerede
falder i Øjnene, naar man ser paa disse Ord i den Sammenhæng,
hvori de staar, thi da fremgaar det klart, at det, der forbydes kun
er, at Rigerne deles eller skiftes mellem flere Arvinger af
Kongeslægten, saaledes som der før Enevældens Indførelse oftere var
blevet rejst Krav om fra yngre Grene af Kongeætten, men at der
aldeles ikke tænkes paa at lægge Hindringer i Vejen for
Enevoldskongens Dispositioner udadtil, allermindst, hvis han ved
Krig skulde blive tvunget til Landafstaaelse. At dette er Hensigten
og den eneste Hensigt med de nævnte Ord, ses ganske klart, naar
man læser videre i de anførte Artikler i Kongeloven og i
Suverænitetsakten. Thi i Kongelovens Art. 19, strax efter Ordene om, at
begge Kongerigerne med de dertil hørende Provinser og Lande
»skal uskiftet og udelt være og blive under én
Enevolds-Arvekonge«, fortsættes der videre saaledes: »De andre Prindser og
Prindsesser lade sig nøje med Haabet og bie, indtil Raden
omsider kommer til dem og deres Linier, én efter anden«. Og i
Kongelovens § 20 hedder det paa lignende Maade efter de
ovenfor anførte Ord: »Saa ville Vi ogsaa, at da derimod de andre
Kongelige Børn med nødvendig og reputerlig Underhold, deres
Stand nogenlunde gemæs, af Kongen forsørges, hvormed de i
alle Maade skulle lade sig nøje«. Og paa ganske lignende Maade
i Suverænitetsakten af 1661. Men om Kongens Dispositioner
udadtil vil disse Bestemmelser intet udtale.
Alligevel er det en hel Række norske Forfattere, der tropper
op med denne mærkelige Paastand om, at Grønlands, Islands og
Færøernes Ikke-Afstaaelse til Kongen af Sverige — thi det er jo
det, der faktisk var Tale om i 1814 ved Kielerfredens Art. 4 —
skulde være i Strid med Kongeloven. Strax i 1814—21 hørtes vel
denne Paastand ikke fra norsk Side — jeg har i hvert Fald ikke
kunnet finde noget derom. Det blev vel i 1814 og Tiden
deromkring med stor Bestemthed hævdet fra norsk Side, at Norges
Afstaaelse til Sverige var i Strid med Kongeloven, og at Kielerfreden
derfor ikke var bindende for Norge, og i vid Udstrækning
lykkedes det faktisk Norge ved at rejse sig til Modstand mod Afstaael-
g8%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
