Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
udtale følgende. Hvad først Paastanden om, at Kongelovens Art.
19 skulde være brudt ved Norges Afstaaelse, angaar, da hævdede
han, at denne Paastand »ej holder Prøve, da denne Paragraf
aabenbart ikkuns omhandler det Tilfælde, naar de dengang
forenede Riger og samtlige Provindser gik i Arv, at de da nemlig
ikke maatte udstykkes eller skilles, men udelt skulde tilfalde den
nærmeste Arveberettigede, uden at berøre det Tilfælde, naar
Kongen ved Vaabenmagt blev tvunget til at samtykke i
Lands-Afstaaelser«. Og han føjede ydermere til med rammende Ironi:
»Hertil kommer endnu den Omstændighed, at naar et af de to
forhen forenede Riger skulde dolere over noget Brud paa
Kongeloven, maatte det vel være Danmark, der fremdeles beholdt denne
monstrøse Fundamentallov, og ikke Norge, som ved Rigernes
Adskillelse blev sat istand til selv at give sig en Constitution
overensstemmende med Landets Tarv og Folkets Ønske«*).
Disse sunde og klare norske Ord kunde vel egentlig være
afgørende. Men for dog mulig engang helt at tage Livet af denne
gamle Traver skal jeg gøre de nynorske Lovfortolkere
opmærksom paa, at hvis de engang lidt grundigere læser den gamle
Kongelovs lange Artikel 19 helt igennem og ikke nøjes med at
udplukke enkelte Ord af den, saa vil de se, at hvis deres
Fortolkning skulde være rigtig, vilde den føre til rent ud absurde
Konsekvenser. Jeg skal derfor aftrykke Artikel 19 i hele dens
Ordlyd — den er slet ikke saa kedelig endda. Den lyder saaledes:
»Og efterdi Fornuften og den daglige Forfarenhed noksom
lærer, at en samlet og sammenknyttet Magt er langt stærkere og
af større Kraft end den, som er adskilt og adspredt, og jo større
Vælde og Herredømme en Herre og Konge besidder, jo tryggere
lever Han og Hans Undersaatter for alle udvortes Fjenders
Anfald: Da ville Vi ogsaa at disse Vore Arve-Kongeriger Danmark
og Norge, samt alle de herhenhørende Provindser og Lande, Øer,
Fæstninger, Kongelige Herligheder og Rettigheder, Klenodier,
Penge og alle andre Mobilier, Krigsmagt og Rustning baade til
Lands og Vands saavelsom ogsaa alt, hvis Vi nu med sær Ejers
Ret besidde, eller herefter enten af Os eller af Vores Efterkom-
19) Stortingets Forhandlinger i Aaret 1821, 2den Del, S. 299. I Danmark
bortfaldt Kongeloven først ved Grundloven af 5. Juni 1849, i Norge derimod
i 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
