Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
mere med Sværdet vindes eller ved Arv og nogen anden lovlig
Titel og Middel forhverves kan, altsammen, intet undtaget, skal
uskiftet og udeelt være og blive under én Danmarks og Norges
Enevolds Arve-Konge; De andre Prindser og Prindsesser af Blodet
lade sig nøje med Haabet og bie, indtil Raden omsider kommer
til dennem og deres Linier, een efter anden«.
Det vil heraf ses, at hvis den norske Fortolkning af denne
Paragraf var rigtig, saa skulde Frederik VI i 1814 have svaret
Carl Johan, at det var ham umuligt paa Grund af Kongelovens
S 19 at samtykke i nogen Afstaaelse, være sig af Kongeriget Norge
eller nogen Del deraf eller af Kongeriget Danmark eller nogen
Del deraf, at han ikke kunde afstaa den mindste Ø eller
Fæstning, ikke en Kanon eller et Skib, heller ikke noget af
Kronens Klenodier og ikke engang en Sum Penge, thi efter § 19
skulde det altsammen, intet undtaget »uskiftet og udeelt være og
blive under én Danmarks og Norges Enevolds-Arvekonge«, og
en saadan ret Arvekonge til Danmark og Norge var Sveriges
Konge jo ikke. Med andre Ord: den ulykkelige Frederik VI skulde
altsaa efter denne norske Fortolkning ikke have kunnet afstaa en
eneste Trevl af Kronens Eje for at redde Resten af sit
Arvemonarki fra Erobring og Undergang!
Men en Fortolkning, der maatte føre til saa absurde
Resultater, kan naturligvis ikke være rigtig. Og det er derfor indlysende
klart, at Kongelovens § 19 alene vilde forbyde at dele og skifte
Rigerne mellem flere Arvinger af Kongehuset, men slet ikke
berørte Kongens Beføjelse til at handle udadtil. Herom handlede
en helt anden Paragraf i Kongeloven, nemlig dens § 5, der
udtaler: »Kongen skal ene have Vaabens og Væbnings Magt, at føre
Krig, slutte og ophæve Forbund med hvem og naar Han det got
befinder). Efter denne Paragraf havde Enevoldskongen altsaa
uindskrænket Magt til at slutte Forbund, d. v. s.
Overenskomster, med fremmede Stater af enhver Art og ethvert Indhold,
derunder naturligvis ogsaa Fredstraktater. Og ligesom
Enevoldskongen kunde være sejrrig i Krig og derved erhverve ny Lande,
saa kunde han naturligvis ogsaa tænkes at tabe i Krig og derved
blive nødsaget til Landafstaaelser af større eller mindre Omfang.
41) Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
