Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - XII. Blev der i 1814 begaaet Uret mod de tidligere norske »Skatlande«?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Vanskeligheder at føre den igennem. Og selvom man heller ikke
nutildags i Folkeretten anerkender nogen Pligt til at gøre en
Afstaaelse af et Biland eller en Koloni afhængig af en
Folkeafstemning i Bilandet selv, vil man dog efter Omstændighederne,
navnlig, hvor der er Tale om en frivillig Afstaaelse, finde det
naturligt af Billighedshensyn at indhente Befolkningens
Tilslutning dertil. Det er derfor ogsaa naturligt at spørge: hvorledes
stillede Befolkningen paa Island, Færøerne og Grønland sig til
den i 1814 i Kiel trufne Afgørelse angaaende disse Landes
fremtidige Stilling?
Dette Synspunkt har man fra norsk Side i Almindelighed slet
ikke skænket nogen Tanke. Fra norsk Synspunkt var
Skatlandene i det væsentlige kun Skatlande eller Lydlande under Norge.
Det var Norges Interesse, man først og fremmest saa’ paa, og
naar i den rent norske Tid det norske Rigsraad krævede al
Handel af fremmede Købmænd forbudt i Skatlandene, saa var det
ikke, fordi den var til Skade for Skatlandene selv — disse havde
tværtimod til Tider slet ikke kunnet klare sig uden den forbudte
Smughandel med fremmede Købmænd — men fordi denne
Handel var Norges Rige, d. v. s. de norske Købmænd, til Skade. Og i
god Overensstemmelse med denne gamle norske Tankegang er
det derfor, at Ella Anker, Idar Handagard og Prof. Skeie i
Skatlandenes Tab i 1814 kun ser en blodig Uret og et groft Retsbrud
imod Norge.
Kun én norsk Forfatter, Prof. juris Gjelsvik, danner en
Undtagelse derfra, idet han i hvert Fald hvad det største af de gamle
Skatlande, Island, angaar, i Modsætning til sin Kollega, Prof.
juris Skeie, slet ikke ser det, der foregik i 1814, som en Uret
imod Norge, men som en mulig Uret imod Island. Og der er
da Grund til at se nærmere paa, hvad denne Mand, der i og for
sig ikke er Danmark venligere end Prof. Skeie, anfører til Gunst
for sin Opfattelse.
Det var i 1912, da Forfatningsstriden mellem Danmark og
Island var gaaende, at Prof. Gjelsvik benyttede en haartrukken
Lejlighed til i det af ham og Prof. Aall paa Tysk udsendte Skrift:
»Die norwegisch-schwedische Union« i et Uhyre af en Note at
yde Island en venlig Haandsrækning i Tvisten med Danmark.
Han slutter sig her til den nyislandske Opfattelse, at Island aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
