Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - XII. Blev der i 1814 begaaet Uret mod de tidligere norske »Skatlande«?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
havde været nogen Del af Norge (»denn Island war nie ein
Theil von Norwegen«) men et suverænt Kongerige, et Monarki
i blot opsigelig Realunion med Norge, men vel at mærke: alene
med Norge. Ifølge hans Opfattelse forpligtede Islænderne sig i
1262 til altid at have samme Statsoverhoved som Norge, saalænge
Kongen holdt sine Forpligtelser overfor Island, men Islænderne
forpligtede sig naturligvis ikke til at have samme Konge som
Danmark. »Derfor,« fortsætter han, »havde Islænderne i 1814
været fuldstændig berettigede til at sige: »Med Danmark eller
den danske Konge har vi intet at gøre«.« Han anfører derefter,
at Islænderne paastaar, at Overenskomsten af 1262 er den
Retsbasis, hvorpaa de stadig har stillet sig, ogsaa efter 1814. Og i
Tilslutning hertil slutter han derefter med at tilraade Islænderne
ikke at gaa ind paa det fra dansk Side dengang sidst fremsatte
Tilbud om en Overenskomst, da det vilde være at sælge
Islændernes »Foørstefødselsret for en Ret Linser «*).
Dette Prof. Gjelsviks Indlæg i 1912 indbragte ham dengang
varm Tak fra islandsk Side. Og nu er der ogsaa Grund til at
yde ham fortjent Anerkendelse fra dansk Side.
Thi vel er Prof. Gjelsviks nærmere Begrundelse ikke meget
værd. Hans Paastand om, at Island i 1262 blev et Monarki i blot
Kongeforbindelse med Norge og ikke et norsk Skatland, er ikke
holdbar; her maa jeg holde med den herskende norske
Opfattelse. Og ligesaa urigtigt er det, at Islændernes i Tilfælde af
Misligholdelse opsigelige Overenskomst med Norges Konge af 1262
endnu skulde gælde i 1814, endsige efter den Tid. Det meste af
denne gamle Overenskomsts Indhold, deriblandt f. Ex.
Islændernes Ret til at hugge Tømmer i de norske Statsskove, var allerede
tidligt lidt efter lidt bortfaldet’). Og selve
Slutningsbestemmelsen, hvorpaa mest Vægt er lagt, om Troskaben mod den norske
Konge og hans Arvinger og om Opsigelsesretten, bortfaldt, som
foran paavist, endelig ved Enevældens Indførelse paa Island i
1662, da Islænderne aflagde Ed til Frederik III og hans mand-
48) Aall und Gjelsvik, Die norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen
und ihre Lösung, Breslau 1912, S. 21, Noten. En Kritik af dette ensidige
Forsvarsindlæg har jeg givet i en Afhandling: »Et norsk Skrift om
Unionsopløsningen i 1905« i det svenske »Statsvetenskaplig Tidskrift« for 1913.
39) Jfr. Einar Arnórsson, foran anf. Skrift, S. 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
