Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - XII. Blev der i 1814 begaaet Uret mod de tidligere norske »Skatlande«?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
lige og kvindelige Efterkommere og gav Afkald paa alt, hvad
der var i Strid med Kongens Enevælde og absolute Regering,
hvormed en eventuel Ret til Oprør for Undersaatterne jo ikke
var forenelig. Og heri er tilmed Islændernes førende
Statsretslærer i Øjeblikket, Prof. juris Einar Arnórsson, ganske enig’).
Men alligevel har Prof. juris Gjelsvik paa et Par afgørende
Punkter afgjort Ret overfor Prof. juris Skeie. Thi vel er det en
Overdrivelse, naar Prof. Gjelsvik i Lighed med den fra norsk
Side for sin Uvidenhed om Skatlandenes Forhold udskregne
svenske Forhandler i 1814, Baron Wetterstedt, udtaler, at Island
aldrig »har været en Del af Norge« eller har »tilhørt« Norge.
Naar »Norge« eller »Norges Rige« brugtes i sin videste
Betydning, faldt Skatlandene i gamle Dage ogsaa ind under Norge.
Men han har fuldstændig Ret i, at, naar »Norge« tages i sin
snævrere og efterhaanden almindeligste Betydning — saaledes
som det f. Ex. gøres i Kielerfredens Art. 4 — udgjorde
Skatlandene ikke Dele af Norge eller Kongeriget Norge. Men navnlig
har -han afgjort Ret i den Forudsætning, han gaar ud fra, at
skete der nogen Uret i 1814 derved, at Skatlandene blev ved
Danmark, saa var det ikke Norge, der skete nogen Uret imod,
men det maatte være Skatlandene, som ikke blev spurgte og
derfor ikke fik nogen Lejlighed til positivt at godkende det skete,
saaledes som Norges Storting for Norges Vedkommende fik
Lejlighed til og gjorde det ved sin Beslutning af 29. Maj 1821.
Men hvorledes stillede da Island, Færøerne og Grønland sig i
1814? Protesterede de imod at blive under deres gamle
Arvekonge? Eller krævede de at blive afstaaede sammen med Norge
til Sveriges Konge?
Ser vi først paa Island, saa kan det ikke bestrides — trods
den ny-islandske Skoles Forsøg paa at hævde det modsatte —
at Islænderne efter 1262 gennem lange Tider betragtede deres
Land som et norsk Skatland, hørende under Norge og Norges
Konge. Og endnu efter det norske Rigsraads Afskaffelse 1537,
ser vi Unionskongen i 1551 blive hyldet paa Altinget som norsk
Konge). Men iøvrigt er det fra da af kun med Danmarks
Regering, Kongen og det danske Rigsraad, at Islænderne kommer i
59) Einar Arnórsson, anf. Skrift, S. 289,
51) Se foran S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
