- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
144

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

andre fremmede Magter »Grønland« og ikke blot » Vestgrønland «
anerkendt som tilhørende Danmark. Og derfor var der i 1919, da
Danmark, maaske noget overflødigt, søgte en formel Anerkendelse
af sin Suverænitet over hele Grønland, heller ikke nogen Magt,
der havde nogen Indvending derimod — selv Norge ikke
undtaget, idet jo Norges Udenrigsminister dengang tværtimod paa
Norges Vegne erklærede, at den norske Regering ingen
Vanskeligheder vilde gøre.

Saaledes laa Forholdet altsaa endnu lige indtil 1921. Om da
virkelig en ny strengere Forstaaelse af det folkeretlige Begreb om
Okkupation, saaledes at ethvert Land skal være faktisk besat
over hele sit Omraade for at være beskyttet mod Okkupation fra
hvilken som helst fremmed Magts Side, kan føre til et andet
Resultat, det er det Spørgsmaal, som Haagerdomstolen skal afgøre,
og det skal jeg derfor ikke her komme nærmere ind paa.

Jeg skal her blot fremhæve, at naar Østkysten af Grønland
først er blevet bebygget senere end Vestkysten og i langt ringere
Udstrækning, saa har det sin ganske naturlige Grund i det simple
Faktum, at Østkysten af Grønland i saa uhyre Grad er
vanskeligere at besejle og komme ind til for Storisen og i saa
overordentlig Grad mindre egnet til menneskelig Bebyggelse og
Beboelse end Vestkysten. Derfor indsaa allerede den geniale
Opdager Erik den Røde strax, da han paa sin første Opdagerfærd
kom til Jøklen Blaasærk i det sydlige Østgrønland, at her var
ikke et Sted for Mennesker at slaa sig ned, og han lagde derfor
strax Kursen om ad Vestkysten til, hvor Naturen i Sommerso!en
smilede til ham med grønne blomsterprangende Engdrag i
Bunden af de dybe fjældomgivne Fjorde. Derfor var det alene paa
Vestkysten, at de gamle nordiske Bygder, Øster- og Vesterbygden
blev anlagte.

Og da man senere igen i det sejstende og syttende
Aarhundrede forsøgte at genoptage Sejladsen paa Grønland og søgte at
genfinde de gamle Nordbokolonier, som man troede delvis laa
paa Østkysten, saa viste det sig Gang paa Gang hvor vanskeligt,
ja næsten umuligt det var at naa ind til denne vilde og barske af
Storisen den meste Del af Aaret helt blokerede Kyst. Selv efter
Grønlands ny Kolonisation i 1721 viste det sig længe forgæves at
naa om til og ind til Østkysten; selv for Hans Egedes Energi og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free