Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Niels Ludvig, 1815–78, Orientalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Forskere i Udlandet. Medens W. strax havde set, at det
i denne Kileskriftart foreliggende Sprog hverken er indoevropæisk
eller semitisk, kan man ikke undre sig over, at han ikke naaede
til Klarhed med Hensyn til det vanskelige og endnu ikke afgjorte
Spørgsmaal, hvor det har hørt hjemme («Medisk» – «Skythisk»
– «Sakisk»; rettest vistnok Elamitisk eller Susisk), eller med hvilke
Sprog det kan have været beslægtet (ganske sikkert ikke med de
finske eller de tyrkiske Sprog, som han, navnlig i sin sidste
Afhandling, ligesom Norris antager). Af forskjellige mindre
Afhandlinger af ham vedrørende Kileindskrifterne kan navnlig fremhæves
«Udsigt over det historiske Indhold i Kileskrifterne og dets
Forhold til Herodots Beretning» (i Vidensk. Selskabs Oversigt 1854).
Bearbejdelsen af de øvrige Sider af Rejseudbyttet maatte
foreløbig træde noget i Baggrunden for andre Opgaver. Efter at
være bleven ansat ved Universitetet var det ham af Vigtighed at
tilvejebringe Hjælpemidler for Studiet af Sanskrit. Han
udarbejdede da dels en «Sanskrit Læsebog» med udførlig Ordfortegnelse,
dels en «Kortfattet Sanskrit Formlære», der, skjønt han betegner
den som kortfattet, i Virkeligheden er overordentlig righoldig og
nøje slutter sig til den gamle indiske Grammatiker Paninis
indgaaende Regler. Begge udkom 1846. Samme Aar udkom «Codices
Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum
indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis
Haun.», et meget vigtigt Arbejde, hvis endelige Redaktion skyldes
W., medens de vidtløftige Forarbejder dertil vare udførte dels af
ham, dels af den tyske lærde Fr. Spiegel.
Han kunde nu vende tilbage til sine Arbejder over Zend og
Pehlevi med det Hovedmaal at give en fuldstændig Udgave af
Zendavesta. Efter at have gj en nemarbejdet de paa vort
Universitetsbibliothek værende fortrinlige Haandskrifter heraf tillige med
det paa Rejsen indsamlede Materiale foretog han i 1850 en Rejse
til London, Oxford og Paris for ogsaa at konferere de der
opbevarede Haandskrifter. Hans første Arbejde derefter var en
Udgave (1851) af et Værk paa Pehlevi, «Bundehesh» i lithograferet
Faksimile efter et meget gammelt Haandskrift paa Universitetsbibliotheket,
hvortil han har føjet Gjengivelse af nogle Indskrifter paa
Pehlevi fra den sasanidiske Konge Sapor I, hvilke han selv havde
afskrevet.
1852-54 udkom saa, med en udførlig Indledning paa Engelsk,
hans fortrinlige Udgave af selve Zend-Texten af Zendavesta:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
