Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. I. Ungdomsaar og Studietid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ammentorp; sine Stifsønner omfattede hun med den varmeste
Kjærlighed.
Hvad Carl Bricka godt huskede, var, hvorledes han
den i. April 1852 forknyt og ængstelig første Gang vandrede
til Melchiors Borgerskole. Tre Aar senere aabnede
Metropolitanskolens store Port sig for ham, paa samme
Dag som for Johannes Steenstrup, til hvem han fra da
af gjennem hele sit Liv var nøje knyttet. Bricka var en
flittig Elev og næsten altid blandt de øverste i Klassen.
Det sidste Aar i Skolen var ikke netop egnet til Studier.
Frederik VII døde, og Krigen stod for Døren; kun
faa Uger efter Tronskiftet maatte Faderen drage til Slesvig,
han fulgte som Divisionslæge med Hæren til Danevirke.
Det er betegnende for det stilfærdige Hjemmeliv, Carl Bricka
som Dreng havde ført, at først Faderens Fraværelse gjør
ham til Brevskriver: «Jeg har nu i over 10 Aar ikke skrevet
et Brev» — skriver han til Faderen, der opholdt sig ved
iste Divisions Stabskvarter i Brodersby ved Slesvig; han
kan glæde ham med Meddelelsen om, hvor smukt han i
Skolen har overstaaet Halvaarsexamenen. Saa kom Tilbagetoget
fra Danevirke i Natten efter den 5te Februar; det
nedslog alt Mod og bragte ikke mindst de unge i Oprør.
Carl Bricka tabte dog ikke sin medfødte Ro; han fortæller
Faderen (den 14. Februar): «af mine Venner vare flere
forbitrede paa mig, fordi jeg straks erklærede, at Tilbagetoget
vistnok var det bedste, der kunde gjøres», og han er
meget vred over den Uret, der tilføjes de Meza og Kauffmann.
Nogle Maaneder senere syntes det, som om ogsaa
Broderen Georg skulde drage til Hæren, idet han meldte
sig" paa en Uddannelsesskole for Reserveofficerer til Artilleriet;
dog sluttedes Freden, inden Skolen var endt. Carl
læste uagtet Forstyrrelserne med største Iver; «han er meget
flittig, men alvorlig som en sat Mand», saaledes lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>