Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. I. Ungdomsaar og Studietid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderens Meddelelse under Examenstiden, og snart kunde han
sende sin Fader paa Fyn de glædelige Meddelelser om,
hvor smukt hans Examen var bleven bestaaet.
Sjælden har vel nogen forladt Skolebænken med fastere
Planer om sin fremtidige Bane end Carl Bricka. Han
havde fra Barn af haft udprægede historiske Interesser. I
Skolen havde Historie været hans Yndlingsfag, han havde
i sin Fritid læst mange historiske Arbejder, og han havde
anlagt en lille Møntsamling. Et halvt Aar før Afgangsexamenen
havde hans Lærer L. Bergmann, Metropolitanskolens
senere Rektor, givet ham det Vidnesbyrd: »Bricka besidder
grundige Kundskaber og usædvanlig Interesse for Historien,
saa at han i det Fag ubetinget er den flinkeste i Klassen».
Naturligvis fik han «udmærket godt» i Faget ved den endelige
Prøve. Overlæge Bricka havde derfor ogsaa fra sit
Ophold i Felten sørget for, at Sønnen kunde faa Schlossers
«Allgemeine Weltgeschichte» som Gave til sin Fødselsdag.
Dagen efter denne havde Carl Bricka sluttet sin Skoletid.
Men kun i ni Dage havde han baaret Studenterhuen, da
han skrev et langt, alvorligt Brev til Faderen om, hvad
der var hans Fremtidsmaal. «Der er kun én Videnskab,
jeg ret har Interesse for, men den elsker jeg ogsaa med
al den Inderlighed, hvormed man kan elske en Videnskab,
og denne Videnskab er Historien. Hvis Du ikke har noget
derimod, har jeg altsaa i Sinde at tage en Magisterkonferens
i Historie. Tro ikke, kære Fader, at det er et øjeblikkeligt
Lune, der lader mig foretrække denne Vej; Du
véd selv, hvor stor Pris jeg altid har sat paa Historie».
Faderens Svar var lige saa smukt som betænksomt;
det havde altid været en Grundsætning hos ham ikke ved
forudbestemte Planer at tiltage sig en Afgjørelse eller at
vinde en vis Indflydelse paa, hvad Carl eller hans Broder
bestemte om dette betydningsfulde Livsspørgsmaal. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
