Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
L, 1 n L, l (bokstav).
1 fork. = Liter.
1. fork. = lies (les).
la int: es geht so la la det går sd passelig,
ikke videre bra.
Lab n, -<e)s; -e 1. løipe (løpe), kjese;
2. = Labmagen; 3. = Labkraut.
Labbe /; -n hengeleppe, flabb.
labbe(e)rig a F 1. (om mat) smakløs,
flau; 2. sjøu. laber: labberige Kühlde.
labbern vt og vi 1. slurpe, lepje, slikke;
2. plapre, tøise; 3. sjøu. (om seil) henge
slapt, sid sakte, skjevre.
Labdrüsen f pl mave(saft)kjertler.
Labe f poet. vederkvegelse, leskedrikk.
Labebecher, -kelch m leskedrikk.
-Hasche f mil. feltflaske.
I laben (sj.) 1. vt blande med løipe;
2. vi (sein) og vr (sich 1.) yste sig, levre sig.
II laben vt og vr (sich 1.) forfriske,
styrke (sig): einen (sich) an Speise und
Trank (dat) 1.; labender Wein.
Laberdan m, -s; -e saltet kabeljo.
Labetrank, -trunk m leskedrikk.
labial a, Labiale f (fönet.) labial,
leppelyd.
Labkraut n bot. maure, fegre (galium).
-magen m løpemave.
Labo’rant m, -en; -en laborant
(medhjelper i apotek el. laboratorium).
Laboratorium n, -s; -ien laboratorium.
laborieren vi 1. kjem. arbeide i
laboratorium; 2. F an etwas (dat) 1. plages av,
lide av, under noe.
Labsal n, -(e)s; -e vederkvegelse,
lindring; hjertestyrkende middel.
labsalben vt sjøu. tjærebrce.
Labung /; -en 1. = Labsal; 2.
forfriskning, leskedrikk.
Laby’rinth n, -(e)s; -e labyrint.
labyrinthisch a labyrintisk.
Lachanfall m latteranfall. -ausbruch
m latterutbrudd.
lachbar a som kan tappes (for kvae).
Lachbaum m blinket tre; grensetre.
I Lache /; -n latter, skratt: er schlug
eine helle Lache auf.
II Lache /; -n pøl, vanndam, sølepytt.
III Lache /; -n blink, skåre (i tre).
lächeln 1. vi smile; fig. das Glück
lächelt ihm (zu); 2. vt tilsmile, inngi ved
sitt smil: sie lächelte ihm Mut, Hoffnung
(zu). Lächeln.
I lachen 1. vi le: laut, höhnisch,
schadenfroh usw. I.; aus vollem Halse 1.;
du hast gut 1.; da ist nichts zu 1. (å le av);
über einen, etwas 1.; er macht mich 1.;
fig. das Glück lacht ihm; 2. vt og vr
(sich 1.): einem Beifall 1.; wir lachten
uns halb tot; 3. lachend a (prp) leende,
smilende, glad osv.: lachende Erben; ein
lachender Himmel; 4. Lachen n leing,
latter: das ist zum L. (er latterlig); ein
schallendes L.; sich das L. verbeissen
(bite i sig).
II lachen vt 1. blinke, merke (til
kvaetapping); 2. tappe (kvae); 3. einen
Steg durch den Busch 1. (hugge) Lachen n.
Lacher(in) m, (f) (en) leende; flirebøtte;
die L. auf seiner Seite haben (ha
latteren —).
lächerlich a og adv 1. latterlig: einen,
sich 1. machen; 1. klein; 2. F lattermild,
oplagt til å le: mir ist gar nicht 1. zumute,
lächerlicherweise adv latterlig nok; på en
latterlig måte. Lächerlichkeit f
latterlig-het.
lächern (sj.) 1. vt das lächert mich
f år mig til å le; 2. upers es lächert mich
jeg får lyst til å le.
lachig a full av pøler, pytter.
Lachkrampf m pat. krampelatter.
-kuckuck m zool. lattergauk.
Lächler(in) m, (f) stadig leende person.
Lachlust f latter mildhet, lachlustig a
lattermild. Lachmöwe f zool. lattermdke.
-muskel m lattermuskel.
Lachs m, -es; -e laks; Danziger L.
danzigerbrennevin.
Lachsangel f laksekrok. lachsartig a
laksaktig. -brut f laksyngel. -fang m
laksefiske, -farbe f laksefarve. -forelle
f laksaure.
Lachtaube f zool. latterdue.
1157
1198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
