Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W - Welscher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welscher—weltabgeschieden
Welsche(r) m, f (a-bøin.) velsklender,
romaner, franskmann, italiener.
Welschheit f velsk el. fransk vesen.
Welschhuhn n sj. kalkun, -kohl m
savoikdl (Wirsing), -korn n mais. -kraut
n = -kohl. -land n (især i middelalderen)
Velskland, Italia (Frankrike), -tirol n
Italiensk Tirol.
Welschtum n, -(e)s = Welschheit.
welschtümlich a som efteraper fransk
(italiensk) vesen (skikker, manérer).
Welt f; -en 1. verden-, verdensalt,
univers; jord-, jordklode, klode, himmellegeme-,
die ganze W.; die reale, die wirkliche
W.; die irdische, die himmlische W.; die
sinnliche, die übersinnliche W.; die Alte
W., mots. die Neue W. (Amerika)-, die W.
ist ewig; Gott erhält die W.; seitdem die
W. steht så lenge verden har stått-, alle
W.! i all verden!, du store verden!-,
unzählige Welten (verdener, kloder)-, auf
der ganzen W. i hele verden; er tut auf
Gottes W. nichts; auf die (zur) W.
kommen komme til verden, bli født: das Licht
der W. erblicken; das glaubt ihm kein
Mensch auf der W.; der Ort liegt doch
nicht aus der W. (am Ende der W.);
einen (etwas, die Schwierigkeiten) aus
der W. bringen (schaffen, räumen); aus
der W. gehen (sterben); so geht’s in der
W., das ist der W. Lauf (der Lauf der
W.); in der W. fortkommen komme frem
i verden-, um alles in der W. (nicht) for
alt i verden (ikke); was in aller W. dachte
er?; warum (wie, wo) in aller W.?;
Kinder in die W. setzen; eine Reise um
die W. machen; er ist der beste Mensch
von der W.; Kinder zur W. bringen;
2. (om menneskene og deres liv og virke
overhodet i) verden (menneskehet,
mennesker, folk; menneskeliv, samfundsliv,
selskapsliv; forestillingsliv, -verden o. /.;
det verdslige): die sittliche W.; eine
andere, bessere, höhere W.; eine
gottlose, böse, falsche, schlechte W.; die
verkehrte (bakvendte) W.; alle W. all
verden, alle mennesker, alle; das sagt,
weiss alle W.; das weiss Gott und die
W.; was wird die W. (folk) davon
sagen?; er ist Gott und aller W. (hver
mann) schuldig; ihn kennt Gott und
alle W.; er starb von aller W. gefeiert,
verlassen, verachtet; ich könnte die
ganze W. (vor Freude) umarmen; wir
waren von aller W. abgeschnitten;
Undank ist der W. Lohn; die ganze
christliche W.; die katholische,
protestantische W.; die wissenschaftliche, gelehrte,
künstlerische W.; die feine, elegante,
vornehme, grosse W.; die junge W. =
die Jugend; die W. des Films; er weiss
sich in die W. zu schicken; sie findet
sich in der W. nicht mehr zurecht; eine
Rolle in der W. spielen; im Getriebe
der W. i verdens (livets) tummel; in die
W. (selskapslivet) eingeführt werden;
eine Dame, ein Mann von der W.; (viel)
W. haben være verdensvant, være
beleven, ha savoir vivre; in der W. leben
leve med i (den store) verden; die Kinder
der W.; der W. dienen; sich von der W.
zurückziehen; der W. entsagen; Flucht
aus der W.; die W. des Kindes, der
Erwachsenen; die W. des Dichters; er
lebt ständig in einer W. der Phantasie,
der Träume, in der W. seiner
Vorstellungen (vgl. Vorstellungswelt,
Gedankenwelt usw.); die W. der Tiere, der
Pflanze (vgl. Tierwelt, Pflanzenwelt);
3. fig. verden, uhyre mengde: eine W.
von Arbeit, von Fragen, Gedanken, von
Elend, Kummer; er sah sich einer W.
von Feinden, von Vorurteilen
gegenüber; wir haben uns eine W. zu
erzählen vi har en masse å fortelle
hverandre.
weltabgeschieden a avsondret fra
verden, ensom. Weltabgeschiedenheit f
avsondrethet fra verden, ensomhet, -achse f
astr. verdensakse. -all n verdensalt,
universum). -alter n verdensalder. -angeln
fpl verdenspoler. -anschauung f
verdensanskuelse. -ansieht f — -anschauung.
-apfel m 1. jordklode; 2. rikseple. -art
f verdens vis. -äther m verdenseter.
-auf-fassung f verdensopfatning, -anskuelse.
-auge / 1. verdens øie, solen; Gud; 2. min.
hydrofan. -ausstellung f verdensutstilling.
-ball m jordklode; himmellegeme, -bau m
verdensbygning, -baumeister m
verdens-byggmester. -bedeutung f
verdensbetyd-ning, universell betydning, -begebenheit
f verdensbegivenhet, weltbeherrschend a
verdens(bé)herskende. Weltbeherrscher m
verdens(be)hersker. weltbekannt a
verdens-bekjent. Weltbekanntheit f
verdensbe-kfenthet. weltberühmt a verdensberømt.
Weltberühmtheit f verdensberømthet.
-be-schreiber m verdensbeskriver.
-beschrei-bung f ver densbeskr ivelse, kosmografi.
-betrachtung f verdensbetraktning.
weltbewegend a verdensbevegende,
epokegjørende: diese Erfindung ist nicht w.
Weltbezwinger m verdensbetvinger,
-erobrer. -bild n verdensbillede. -bildung / 1.
verdens dannelse, verdensprosess,
kosmogoni; 2. verdensdannelse, verdensmanns
dannelse, belevenhet, savoir vivre, -blått
n verdensblad (om avis), -brand m
ver-densbrand. -brauch m skikk og bruk i
verden, -bühne f verdensteater, -bummler
m F j or domstreif er, globetrotter, -bund m
verdensforbund, -bürger(in) m, f
verdens-borger(inne); kosmopolitt; ein kleiner W.
2975
2976
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>