Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 WERGELANDSTIDEN
poesi på Wergelands side. Da Johan har ødelagt blomstene, kaster natt-
alvene sig over ham:
Natviol, Kaprifol,
bøi ham smigrende til Munden
Kalken fuld af Slummergift!
Dødningsfinx, paa Øiet vift
med din Duunring Dødens Blunden!
Valmu, hevn Falænen din!
Qvalt den blev da du den vugged
i din Purpurpalankin!
Og i den scene hvor papegøien kommer til Norge, er innflettet, ganske
uten dramatisk sammenheng, fiskerens deilige sang:
Trællende Bølge, hvor er du fød,
skjøn som en Aand, som Muldklumpen død?
Mulden dog fast ved sin Klippe sig fæster;
Aanderne eie selv Fædreneland.
Du kun, o Sjø,
følesløs ruller fra Øster og Vester,
kjender ei Strand,
hvor du vil leve og døe.
«De sidste Kloge» (1835) er et voldsomt angrep på prokuratorstanden
og med prokurator J. 0. Praém som modell for hovedpersonen, prokurator
Zobolam. Med prokurator Praém levde Wergeland i fiendskap hele sitt
liv — et forhold som var enn mere pinlig som Praém på Mork hørte til
prestegårdens nærmeste omgangskrets. Allerede fra 1827 hadde de to parter
sjikanert hverandre og det endte med en prosess som gikk gjennem under-
rett og overrett og til Høiesterett og varte til 1843, da den blev forlikt,
slik at Wergeland gikk inn på å betale saksomkostningene med over 800
spd. Wergeland hadde som vanlig tatt munnen for full. På den annen side
optrådte Praém ytterst sjikangst, særlig under en av Wergelands andre
mange prosesser, den såkalte Gardermo-Proces fra oktober 1829. Muligens
har dette fiendskap, som er omhyggelig behandlet i dr. Rolv Laaches tre
binds verk «Henr. Wergeland og hans strid med prokurator Praém, akt-
messig fremstillet, 1927—30», hatt mere personlige årsaker enn man kjenner
til; sikkert er det at det oprørte og forstyrret Wergeland hele hans liv. En
av de måter Wergeland tok hevn på var å bruke Praém som modell for sine
prokurator-skurker, således også i «De sidste Kloge». Farsen handler om
ødeleggelsen og tilintetgjørelsen av det gode og folkelige naturliv på øen
Terranova av kornspekulanter og prokuratorer. Farsen er meget ondsinnet,
tragisk og svært kjedelig.
Morsommere er ikke «Norge i 1800 og 1836» en syttende mai-farse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
