Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN SEBASTIAN CAMMERMEYER WELHAVEN 137
gyldig for alle tiders poesi, men det er dog et krav som er særlig typisk
for den romantiske kunstopfatning. Det uutsigelige — det hemmelighets-
fulle bak alt påtagelig, bak ord og billeder og forestillinger, det oprinne-
lige som ligger dypest i ens sjel, det som bare kan anes, det er det inder-
ligste i alt romantisk følelsesliv, som selve ordet «det uutsigelige» er et
av romantikkens slagord. Det er dette romantiske, hemmelighetsfulle og
anelsesrike diktet skal røbe, — men som det ikke kan røbe direkte i ord.
Det poetiske ord forener i sig noe av den samme mysteriøse makt
som tillegges det religiøse ved sakramentene — ikke ord alene! Men for
at ordet i diktet skal evne å forløse denne mysteriøse makt, må det stilles
det strengeste krav til diktets form:
Af sprogets strenge Bygning,
af Tankeformers Baand
stiger en frigjort Tanke,
og den er Digtets Aand.
En frigjort tanke eller som det senere heter «tankefunken», er diktets
ånd, — her sees klart Welhavens forbindelse med den eldre romantiske
skole, den Heiberg-Schillerske, hvor hovedvekten legges på tanken og
klarhet, mot den yngre tyske skole og de senere danske romantikere som
Carsten Hauch, hvor vekten blev lagt på følelsen, dybden og den mysteriøse
og fruktbare dunkelhet.
Den første tanke eller «tankefunken», diktets ånd, bodde i sjelen
lenge før diktet blev til, og det er av dens ild at sprogets malm blir
flytende, og mens diktet skapes, gjennemtrenger den ordet:
Den gjennemtrænger Ordet Og skjønt den ei kan præges
lig Duft, der stiger op i Digtets Tankerad,
af Rosentræets Indre den er dog der tilstede
i den aabnede Knop. som Duft i Rosenblad.
Den tankerad diktet består av, er altså ikke selve den frigjorte tanke,
"ikke den tankefunke hvorav diktet fremstod. Denne tankefunke, den første
skapende tanke, kan ikke kunsten male, og skal ikke kunne male den; for
hvis den kunde bindes i ordene, så var dens virken endt og innesperret
av dem. Men diktets ånd skal leve videre, selve diktet gir bare den ska-
pende tanke et gjennemgangsliv, slik at den kan overføres til leseren og
fortsette å leve i hans sinn og her bli lik den ild, den tankefunke som
bodde i dikterens sjel før diktet blev til:
Den vil med Aandens Frihed En Gjennemgang til Livet Og næres og bevæges
svæve paa Ordets Klang; i Læserens Bryst; Og blive lig den ild,
den har i Digtets Rhytmer der vil den vaagne atter der laae i Digtersjælen,
en stakket Gjennemgang. i Sorrig eller Lyst, før Strophens Liv blev til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
