Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 WERGELANDSTIDEN
Hans eget forhold til sin dikt-
ning, hvad den kostet ham, og
hvor sterkt han følte ved den,
fremgår av et utbrudd i et brev til
Halfdan, hvormed han sendte et
par dikte: «Hvad jeg sendte dig
var mere som en Spøg — skulde
egentlig kun vise min gode Vilie.
Jeg kan ikke skrive saadanne Ting
til Sang. Det er en hadefuld Gjer-
ning. Da skal det være let, almin-
deligt, upersonligt, klingende, og-
saa kort. Og dog maa der vel ligge
lidt deri. Mig vil det ikke lykkes.
Gaa til de bestaltede Poeter.»
Han hadde ikke den dype trang
til harmoni som preget Welhavens
diktning, han var ubalansert, også i
sin poesi, han innvarsler en ny art
lyrikk, det heftige utbrudd, den vold-
somme bekjennelse, det er nettop for
disharmonien han vil finne et kunstnerisk uttrykk, det er det som sprenger
på og gjør hans form vanskelig — enn mere fordi han ikke når utover
tidens uttrykksform. Han var påvirket av Welhaven og stundimellem er
det spor efter Christian Winther, som var den dikter han holdt mest av.
Men han har sterkere forbindelse med den heftigere sinnsbevegede yngre
tyske romantikk. Han har det virkelig romantiske sinn, hos ham er det
ikke litterær skole eller estetikk, men en sjelstilstand, en oprevethet, en
heftighet i tanke og følelse. Det er karakteristisk hvordan drøm og natt
spiller i hans fantasi, uavlatelig dveler han ved de uklare og angstfulle
drømmetilstander:
Theodor Kjerulf. Efter fotografi.
Natten var mørk og Jorden var vaad sorrigfuld og med bange Sind;
af drivende Skyers stride Graad. jeg sad og stirred i Natten ind,
Jeg sad i Ly af det lave Tag til Søvnen dalte paa mit Bryn:
og grubled over min kommende Dag, da fik jeg saa vildt et Drømmesyn.
Så vilt et drømmesyn! Drømmene skulde efter tidens hjemlige smak
være milde, vemodige, erindringsfulle eller fantastisk henførende. Men
hos ham var de ville, uhyggelige, enten de omspente ham ved dag eller natt:
Var det da Drøm? Jeg skiller ei
fra vaagen Tilstand Drømme meer,
siden i Natten gaaer min vei
og vaagen Drømmesyn jeg seer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
