Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK IBSEN 59
nesker som allerede i de tid-
lige ungdomsår var blitt ham
helt fremmed, og for hvem
han intet følte, og som ikke
hadde kunnet binde ham til
sig i de år da han ennu
kunde vinnes.
I Grimstad blev han i
seks år. De ytre begivenheter
i denne by, som hadde 600
innbyggere, skulde ikke virke
hissende eller utviklende. Men
det var nettop det stille og |
innestengte som uroet hans
sinn. Han kom på kant med
byens borgere, utgjorde Grim-
stads bohem og utfordret
byen ved sin optreden. Han
skriver selv herom i fortalen
til annen utgave av «Cata- Prinsensgate i Skien. Huset til høire, nærmest kirken er
lina»: «Jeg skylder sandhe- Henrik Ibsens fødested.
den at tilføie at min optræden, i forskjellige forholde, heller ikke beret-
tigede til synderligt håb om at samfundet i mig turde påregne nogen til-
vækst af borgerlige dyder, ligesom jeg også ved epigrammer og karikatur-
tegninger lagde mig ud med flere, der havde fortjent det bedre af mig,
og hvis venskab jeg i grunden satte pris på. Overhodet, — medens en stor
tid stormede udenfor, befandt jeg mig på krigsfod med det lille samfund,
hvor jeg sad indeklemt af livsvilkår og omstændigheder.»
Det er dramatisk som i et av hans egne skuespill, hvor situasjonen
uavlatelig går igjen — den unge Ibsen på kant med en bitte liten søvnig
by følgende med opspilte sinn de store omveltende begivenheter i fjerne
samfund. Motsetningen mellem stillheten hjemme og stormen ute var eg-
gende nok. Der ute utspiltes februarrevolusjonens drama, det var op-
standen i Ungarn, det var den slesvigske krig. Ibsen var frihets- og revolu-
sjonsbetatt og skrev dårlige og umodne vers til madyarene og de danske.
Samtidig var han beskjeftiget med et mere borgerlig arbeide, det å lese
til artium. At han var synderlig optatt av dikting og litteratur hører man
mindre om. — Ibsen var aldri noen sterk leser. Det var da heller ikke
fra den virkelighet han kjente eller fra diktingen, men fra det han skulde
legge op til artium at han fikk ideen til sin første diktning — dramaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
