Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Begravelse — kunst — musik — digtning — fortællinger af indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 ESKIMOLIV.
godt veien til Ameralikfj orden, da de fire europæere, som er derinde, er
til at beklage, skal Du og bestyrerens kajakmand Peter gaa derind forat
bringe dem proviant, skynd dig lidt at gjøre dig istand til at reise.» —
Da jeg, som fortalt, netop var kommen hjem, hadde jeg straks ingen
synderlig lyst til atter at reise, men jeg bestemte mig dog til det tilsidst.
Det regnede meget sterkt, da klokken var fire om eftermiddagen, og
jeg hadde drukket kaffe, gik jeg, mens jeg ventede paa brevene, ind
i bestyrerens besætnings telt for at høre noget nyt, baadstyreren fortalte
mig da, at to af denne expedition var lapper, jeg hadde jo nok, mens
jeg gik i skole, hørt noget om, at der existerede et folkefærd, der hed
lapper, men deres sedvaner og skikke vidste jeg ingen besked om.
Da brevene var færdige, og vi (Peter og jeg) hadde fyldt vore
kajaker med proviant, spiritus osv., reiste vi afsted for om muligt at naa
loddepladsens hus inden natten, da det regnede for sterkt til at ligge
under aaben himmel, og der ingen større stene var med huller under,
hvor vi kunde sove under.
Da det begyndte at bli mørkt, kom vi dertil, gik da ind i huset,
da taget var utæt, dryppede regnen sterkt ned i huset; jeg hadde
heldigvis en kaffekjedel og en underkop med mig, underkoppen benyttede
vi som lampe og lagde os til at sove, saa godt vi kunde.
Om morgenen lagede vi kaffe og reiste saa derfra, da det blev lyst.
Da vi kom til Itivdlek, bar vi først den medbragte proviant m. m.
over land til den modsatte side af, hvor vi var landede, dernæst tog vi
vore kajaker paa hodet og gik med dem over landet for at spare at ro
udenom dette land Vi hadde ventet at naa bunden af Ameralikfjorden
inden aften, men da sydvestvinden blæste mer og mer op, og sjøen reiste
sig, naadde vi kun til Kingalc’s nordside, da jeg ikke turde gaa udenom
Ivingak’s næs, fordi jeg ikke tilstrækkeligt kjendte, hvorledes det var at
passere i sterk blæst, og fordi jeg vidste, at der ikke i nærheden af
næsset var noget sted, hvor vi kunde lægge til, hvis blæsten blev
for sterk.
Vi fandt der en større hule under en sten, hvor vi da krøb ind og
sov der.
Da det begyndte at bli lyst, og det var nogenlunde stille veir, reiste
vi derfra efter først at ha drukket vor sidste kaffe; efter nogen tids
roning kom vi endelig forbi det næs, jeg var mest bange for, rodde
derefter indover; da min medfølger aldrig hadde set denne vei før, for- k
talte jeg ham om navnene paa de forskjellige fjelde, og hvilken vei vi
pleiede at gaa, naar vi gik paa renjagt.
Vi vidste ikke noget bestemt om, hvor disse mennesker opholdt sig,
jeg tænkte mig som mest sandsynligt, at de opholdt sig paa en af
teltpladsene i bunden af fjorden, da vi derfor satte over fjorden og kom
lidt udenfor Ivigtussok, affyrede vi flere skud, men de blev ikke
besvarede; vi rodde stadig videre— og traf da to sælhunde, vi forsøgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
