Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Begravelse — kunst — musik — digtning — fortællinger af indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortællinger af indfødte.
IcS177
skyde dem, men da vinden var for sterk, lykkedes det os ikke at faa dem
paa skud, — indtil vi kom til bunden af fjorden, skjød atter nogle skud
af, som heller ikke blev besvarede, hvorfor vi begyndte at frygte for, at
vi ikke skulde træffe dem, vi søgte.
Kort efter mente vi dog at høre et skud, som vi antog kom fra
Umiviarssuit, jeg sagde derfor til min medfølger: «lad os gaa iland her
ved Umiviarssuit og først gaa hen og se den modsatte side af den store
elv, om ikke de skulde være der, det kunde jo tænkes.»
Efter at ha trukket vore kajaker gjennem leret op til den faste
jordbund, tog jeg brevet og min bøsse, Peter tog ligeledes sin med, forat vi
kunde skyde signalskud; da jeg hadde skudt en gang (min medfølger
Peters bøsse var nemlig blit vaad, saa den ikke kunde bruges), hørte vi
endelig et skud paa nært hold og begyndte at se spor af store støvler;
da vi nu ikke længere tvilede paa, at vi vilde træffe dem, vi søgte,
begyndte vi at bli i godt humør, navnlig fordi vi rimeligvis vilde faa
lapperne at se. Efterhaanden som vi kom længere frem, mødte vi spor af
grønlændere, vi hadde trod, vi skulde ha været de første grønlændere,
der kom til dem, men som vi senere fik at vide, var vi komne blot lidt
senere end to andre grønlændere, lidt efter saa Peter et telt og
mennesker gaa udenfor. Mens Peter raabte hurra, skjød jeg med min
bøsse, af glæde, — vi søgte efter den bedste vei at komme ned til teltet
paa og blev da tilraabt paa grønlandsk lAmuinak> (o: gaa lige ned).
Vi gjenkjendte da de to grønlændere, det viste sig at være de to brødre
Terkel (forstanderen) og hans yngre bror Hoseas fra bopladsen
Sard-lok, de var netop komne derind for ogsaa at bringe proviant. Vi saa de
to nordmænd og to lapper nyde et maaltid og drikke kaffe af det, der var
dem sendt, de hadde dækket bord, benyttende en af deres slæder som
bord.
Da vi kom hen til dem, rakte jeg brevene til en af dem, da han
hadde faat dem, gav han dem straks til den, der sad længst borte fra
ham (o: kapt. Dietrichson).
Endelig saa vi da lapperne, som vi hadde længtes efter, vi blev
forundrede over deres klædedragt, fordi den slet ikke lignede den dragt,
som vi pleier at se europæerne herover ha paa, deres fodtøi lignede
skøiter, spidsen af fodtøiet var meget bøiet, det ene par støvler hadde
saaler paa, som lignede grønlændernes saaler paa fodtøi, den anden lap,
den ældre, hadde fodtøi af benene af rensdyr, ligeledes spidsen meget
bøiet, ligeledes hadde de benklæder af rensdyrben, som sad meget
stramme paa dem, de hadde indenfor underbukser, hvide uldne, i
deres frakker hadde de mange lommer, hele foret af frakken benyttes
som gjemmested; de hadde halstørklæder, hvori der i hver ende var
lommer (gjemmested).
Den yngre, Samuel Balto, hadde en høi lue med fire hjørner, hvori
der var fjær, med et stort bredt rødt baand om midten, den ældre, Ole
Eskimoliv. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
