Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Igennem Ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 99
Pludselig stød Tschernoff og Ørdek, som var gaaet forud, stille
og kaldte paa os. De havde fundet Ruiner af Huse.
Menneskelige Boliger fra gamle Dage ved den nordlige Bred af
Lop-noor, -— det var den mærkeligste Opdagelse, som var gjort
under hele Rejsen! Min Lykkestjerne havde ført mig netop til
dette Sted. Knap et Bøsseskud til højre eller venstre, og vi vilde
aldrig have faaet Øje paa dem, thi de Bjælker og Pæle, som ra-
gede op af Sandet, havde paa Afstand en skuffende Lighed med de
tørre Træstammer, som laa spredt hist og her.
»Holdt! slaa Teltet op«, ’raabte jeg, og i næste Øjeblik tumlede
vi mellem Ruinerne med vor eneste Spade. Der blev taget Oprids
af dem og foretaget Maalinger. Ved vor Udgravning fandt vi kine-
siske Mønter, Potteskaar, Jærngryder og smaa Offerskaale. Nogle
Stolper var kunstnerisk udskaarne og forestillede menneskelige Fi-
gurer. Et af dem forestillede en Konge med Krone paa Hovedet
og Trefork i Haanden, øjensynlig en eller anden buddhistisk Gud.
Disse udskaarne Træsager maatte for enhver Pris medtages og blev
foreløbig lagt i en Bunke. Dernæst blev de nærmeste Omgivelser
undersøgte, men der kom intet videre til Syne. Dog havde vi brugt
Tiden godt og gik sent til Ro. Gerne var jeg blevet i denne Egn
i flere Dage, men Vandet dryppede fra vort Isforraad, og vi maatte
drage videre mod Sydvest. Her tog vi Afsked med Abdu-Rehim og
hans Kameler, som havde gjort os saa udmærket Tjeneste. Det
blev paalagt Chodai-Kullu at følge ham mod Nord og derefter paa
en eller anden Maade vende tilbage til vort Hovedkvarter i Jangi-
køll og bringe det i Ruinerne gjorte Fund derhen. Han græd, da
han skulde skilles fra os, men det lod sig ikke ændre; vort Vand-
forraad var allerede svundet alt for meget, og vi maatte omgaas
betydelig sparsommeligere dermed. Da vi forlod Ruinerne, bestod
min Karavane derefter endnu kun af Tschernoff, Faisullah og Ør-
dek, fire Kameler, en Hest og to Hunde.
Efter en Vandring paa 20 Kilometer slog vi Lejr på en bar
Plet og besluttede at grave en Brønd. Hvis vi her stødte paa
Grundvandet, kunde Isforraadet gerne smælte. Men nu viste det
sig, at Spaden var bleven glemt ved Ruinerne, og Ørdek, som havde
gjort sig skyldig i denne Forsømmelighed, tilbød straks at hente den.
Jeg var ikke sikker paa, om jeg skulde tillade ham at løse denne
vanskelige Opgave; thi hvis der opstod en Sandstorm, kunde han
blive fortabt. Men paa den anden Side vilde denne Spade maaske
blive vor eneste Redning, hvis vor Stilling blev fortvivlet, og vi for
enhver Pris maaite grave ned til Grundvandet. Jeg låante Ørdek
min Ridehest og formanede ham til nøje at følge vort Spor. Vi
vilde ikke vente paa ham men drage videre, og hvis- han ikke fandt
os, skulde han stadig ride mod Syd, da han saaledes vilde naa
Kara-Koschuns Bred. Men først maatte han" sove nogle Timer,
derpaa fortærede han en ordentlig Portion Ris og Kamelkød, og
ved Midnat forsvandt han i Ørkenens Mørke.
N i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
