Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Igennem Ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 SVEN HEDIN
Henimod Kl. 2 om Morgenen indtraf det, som jeg allerede havde
frygtet; en Ørkenstorm fejede mægtige Skyer af Flyvesand langs
hen ad Jorden, og Luften blev fyldt med Støv. Jeg saa ud i Mør-
ket, det var sort som Graven. Stakkels Ørdek, tænkte jeg, bare
han nu var saa fornuftig at vende om! Da Kamelerne om Morgenen
skulde belæsses,
var vi kun tre
Mand, og jeg
maatte selv hjæl-
pe til. Klokker-
nes Ding-dang lød
mørkt og uhygge-
ligt gennem Ør-
kenen, og Stor-
men hylede rundt
om os. Paa den
ene Side-var vi
glade ved den,
fordi den skær-
mede »oS mod
Solens Brand ;
paa den anden
Side gjorde den
os bedrøvet ved
Tanken om Ør-
deks Skæbne.
Dog nej, saa
galt var det ikke!
Netop som vi om
Aftenens
Færd med at op-
slaa Teltene, kom
Ørdek til Syne
med Spaden paa
Skulderen og fø-
rende Hesten ved
Tømmen. Begge
var dødtrætte, og
Fig. 36. Prøver af Ørdeks Fund. Maalestokken til højre Ørdeks første Ud-
svarer til 1 Meter. raab var: »Vand,
Vand !« Hans
Strube var som udtørret af alt det Støv, han havde slugt. Med
spændt Opmærksomhed lyttede jeg til Ørdeks Beretning.
I den mørke, stormfulde Nat havde han tabt vort Spor og var
redet videre. Ved Daggry var han naaet til Ruinerne af en Mængde
Huse, rundt om hvilke der laa en hel Del prægtigt udskaarne Træ-
stykker. Et Par af de bedste havde han taget med, da han vidste,
Årene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
