Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Til det nordlige Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 193
jeg vilde forfærdelig gerne have fodret dem med Melvælling og
taget dem "med. Vi skulde have behandlet dem med den største
Kærlighed, og saa kunde de som Hunde være løbet med os under
Marschen. "Men Tokta-Ahun, der var en erfaren Kulan-Jæger, er-
klærede, at: de uden Modermælken ikke. kunde leve længere end
fem Dage. Derpaa gav jeg Ordre til’ at bringe de smaa Skabninger
til den Græsning; hvor- de var fangne, for: at de derfra kunde op-
søge deres Mødre. Men heller ikke dette Forslag vandt Tokta-Ahun’s
Bifald. Han:havde gjort den Erfaring, at Moderen skyer sit Barn
søm Pesten, naar det er. blevet berørt af Menneskehænder. Hun
hylder den :Anskuelse, " at alt hvad slige Hænder har berørt, bliver
besudlet, en temmelig original Filosofi, .der tyder paa Verdenserfaring.
Den eneste Tjeneste, jeg altsaa kunde yde disse Ørkenens Børn, det
var at lade dem slagte;- ellers vilde de -være blevet et Offer for
Ulvene, som vrimlede i denne Egn.
Her bør jeg sikkert indskyde en lille Beskrivelse af det runde
Telt, som paa denne Rejse tjente mig til Ophoidssted, og hvoraf
der allerede er. præsenteret Læserne. et Billede. " Det er’ en .saakaldt
Jurte eller Kibitka, de mongolske Nomaders og Kirgisernes vidunder-
lige, gennem Aartusinders Arbejde tilvejebragte Opfindelse. Det. lette
Træskelet danner en mægtig Ring af tynde, korslagte Stænger, .som
lader sig" forskyde: saaledes, .at de under Marschen. skydes :sammen
til et, Bundt, som. ;kan anbringes paa. den ene .Side af Kamelen.
Tagribberne samles foroven i en Ring, hvorigennem Lyset trænger
ind, og Røgen. ’sslipper ud. Hele Skelettet opstilles i Løbet af. ganske
kort Tid og dækkes med afpassede Filttæpper.. "Midt i Teltet op-
stables nogle Sten’ for at danne Ildstedet, og rundt om dette lægges
Sovetæpperne. Et saadant Telt er meget lunt, og Stormen kan ikke
faa Bugt med dets buede Sider og bøjelige Skelet. Jeg havde med-
taget saadanne to, et til mig. selv og et til Folkene.
Vestpaa gaar vor Vej videre ned til. Søen Kum-køll. " Umiddel-
bart til venstre for Vejen hæver sig et tæt Bælte af mægtige Sand-
klitter. Paa Steppen findes der en Art Bremser, som" piner Hestene
og Storvildtet forfærdeligt ved at bide sig fast i deres Næsebor.
Kulanerne beskytter sig imod disse Insekters Angreb ved at trykke
Næseborene fast mod Jorden, medens de græsser. Yackokserne
derimod flygter og drager ved Solopgang op mellem Klitterne, hvor
der ikke findes Bremser; henimod Aften gaar de atter ned paa Step-
pen. Men da der henimod Klokken 4 brød et heftigt Uvejr løs
med Hagl og Regn, vidste Yackokserne, at deres Fjender vilde
krybe i Ly, og at de rolig kunde opsøge Græsgangene. Først viste
der sig en Kc, der sammen med sin Kalv rullede ned ad Klit-
væggen. Den fik dog i rette Tiå Øje paa os og vendte straks om.
Derpaa viste der sig en stor Hjord paa over tredive Dyr, som
stillede sig i Række paa en vældig Klit. Jeg holdt stille en Tid for
i min Kikkert at kunne iagttage dette virkelig imponererde Skue.
De traadte meget skarpt frem mod det gule Sand, alle med løftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
