Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS. ÆVENTYRLANDE 179
kunde sagtens bære Kamelerne. Dog vilde jeg ikke føre dem over,
før Schagdur var draget et Stykke nordpaa for at se, om nye Søer
spærrede os Vejen indenfor Synsvidden. Efter en Stunds Forløb
kom han til Syne ved den østlige Bred af den lille Sø og opfor-
årede os med vanvittige Gebærder til at komme over til sig. Jeg
foretrak at afvente mundtlig Besked, hvorfor Schagdur satte i Løb,
og da han aandeløs kom saa nær, at vi kunde høre ham, pegede
han mod Sydvest og raabte: »Ryttere, Ryttere!«
Midt i en Støvsky kom to Ryttere til Syne saa hurtig, som He-
stene kunde strække. Schagdur havde paa det Sted, hvorfra han
først havde vinket til os, opdaget friske Spor af fem Heste, og et
Par Minutter efter faaet Øje paa Rytterne. Jeg betragtede dem ufra-
vendt gennem Kikkerten og var i den største Spænding. Hvilket
Budskab vilde de bringe os? hvem var de? Endnu nogle Minutters
Venten — og vi genkendte Tokta Ahun og til min største Forundring
— Tschernoff!
Aldrig har jeg med større Glæde genset en tro Tjener end i
denne Middagsstund. Den brave Kosak skælvede af Sindsbevægelse,
og hans Kinder glødede af Iver. Han længtes efter at kunne for-
tælle mig alt, idet han vidste, at jeg gennem ham atter kunde træde
i Berøring med den Verden, hvorfra jeg nu havde været fuldstændig
afskaaren i mere end et halvt Aar.
Det Spørgsmaal, som jeg først ønskede at faa besvaret, var gan-
ske naturligt følgende: »Hvorledes er det muligt, Tschernoff, at du
kan være her igen?« Han fortalte nu, hvorledes Sirkin og han
næppe havde opholdt sig to Maaneder i Kaschgar, før der var kom-
men et Telegram fra St. Petersborg med Kejserens Befaling. Begge
Kosakker skulde begive sig til min Lejr, hvor jeg end befandt mig,
og jeg kunde beholde dem saa længe, jeg selv ønskede. Kejseren
havde altsaa faaet mit Brev og haft den Godhed at opfylde mit Øn-
ske, hvilket han nu meddelte Generalkonsulen i Kaschgar.
Da Tokta Ahun havde udrettet mit Ærinde i Tscharchlik, fulgte
Tschernoff ham derop til Foreningspunktet nordfor Kara-koschun.
Da de nydannede Søer standsede deres Fremmarsch, var de blevet
der i den Tro, at jeg ogsaa vilde komme derhen. De havde bygget
en Hytte, og hver Middag og Aften tændt et mægligi Baal paa en
Høj. Ja, ikke en Gang naar Luften var tyk af Sandstorm, havde
de undladt at følge min Instruks. De havde besøgt adskillige Fi-
skere i Kum-schappgan og havde samlet Heste, Faar og Baade ved
deres Hytte. I næsten to Uger havde de ført et herligt Liv paa
Jagt og Fiskeri og foretaget lange Udflugter for at søge efter os.
En skøn Dag havde den brave Chodai Kullu indfundet sig i
deres Lejr, og saa var der kommet Røre i Tingene. Hurtigst muligt
var Hestene blevet opsadlede og Bagagen anbragt. Derefter brød de
op under Chodai Kullu’s Ledelse for at finde os. De havde begivet
sig direkte til vor første Lejr ved Søen, men da de dér saa, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
