Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. „De raabe til Rebekka og sagde til hende: Vil du drage med denne Mand. Hun svarede: Ja, jeg vil med ham“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—25—·
Tant med sig i Jorden. Og da hun ganske fast troede, at hen-
des kjære Herre Jesus endnu idag, paa hans egen Himmelfartss
Dag, vilde tage hende til sig iHimmelen, anholdt hun hos sin Mo-
der indstændig om, at man for hende som for andre Døende vilde
brede noget Straa udover Gulvet og lade samme bedække med et«
Klæde. Hertil anviste hun en liden Plads foran sit Skab, hvor
hun ogsaa tidt og ofte paa sine Knæ havde bedet til sin Gud; der,
troede hun, Døden snart og let skulde komme. Da man nu havde
opfyldt hendes Begjæring og havde bragt hende hen paa Straaleiet,·
begjærede hun atter at faae sin Sjelesorger itale, og da han efter
endt Gudstjeneste kom til hende, begyndte hun paany meget andæg.-
tig at bede og synge med ham. Da hun alligevel saa, at Dødsstun-
den ikke vilde komme, lod hun sig atter bære hen i Sengen og ind-·
tog ogsaa om Aftenen lidt Suppe saavelsom Lægemidler. Men
om Natten blev hun igjen meget syg og havde ikke et Øiebliks Ro.
Endelig brød Morgenen frem. Den Døende blev nu roligere, bad
om at forskaane hende for de heftigt ophidsende Lægemidler chvormed
Lægerne vilde drive Kopperne frem); i hendes Ansigtsminer var en
salig, stille Venten efter Herren, hendes Forløser, og Hengivenhed i
hans hellige Villie. Og saaledes hensov hun ogsaa blidt og ufor-
mærket i sin Frelser om Formiddagen Kl.10 den 30te Mai i en .
Alder af 16 Aar og 9 Maaneder. — Jstem nu evige Jubelsange,
du dyrebare unge Pige! Du havde troligen bevaret din Daabspagt,
bevaret din— Siel ubesmittet af Verden og alle dens Nydelser og
Lyster; i din Mund var ingen Svig bleven funden. Derfor skal du
efterfølge Lammet, hvorhen det gaaer (Joh. Aab. 14, 1. 2. 5). —
Kort efterat man havde bragt det spæde jordiske Støv af den lille
Pige hen i det sorvnskede lille Hvilekammer, blev den ældre Søster,
Christina Dorothea, angreben af et Jldebesindende og nedlagdes
strax den 8de Juni, paa den hellige Pintsedag, paa det Leie, hvor-
fra hun ikke mere levende stod op igjen. Thi Sygdommen begyndte-
strax med stor Afmagt og Svaghed, og endskjont to dygtige Læger
anvendte alle Kunstens sædvanlige Midler paa hende, ja ogsaa bragte-
det saa vidt, at K opperne slog ud og kom tilsyne, blev altigevel
hendes Tilstand snart meget betænkelig Den Syge var dog.
over den tiltagende Fare og ved Følelsen af Dødens Nærhed paa
ingen Maade forskrækket eller bedrøvet, kun dette Ene syntes at be-
kymre hende, at hun paa Grund af sin store Svaghed ikke altid
kunde besinde sig paa de kraftige, hende ellers velbekjendte Trøstesprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
