Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. „De raabe til Rebekka og sagde til hende: Vil du drage med denne Mand. Hun svarede: Ja, jeg vil med ham“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—27——sz
des Befindende, svarede hun stedse: ,,Jeg har det godt nok, disse Smer-
ter ere endnu,taalelige. Hellerikke gjor Afskeden fra Verden mig ondt,
men det gjor mig ondt, at jeg til deres forrige store Hjertesorg endnu
maa tilfoie mine kjære Forældre en ny ved min Død. Dog det er
Guds Villie. Jeg vilde gjerne have seet dem befriede fra denne
Lidelsens Kalk. Men Gud, som gjor dette, vil være mægtig til
·at troste dem«. Derpaa tog hun med hjertelige Kjærligheds Ord
Afsked fra sin Fader og Moder og takkede navnlig sin Moder for
hendes gode Opdragelse og moderlige Troskab. Nu vendte hun
sig ganske alene til Gud og sin Frelser, og hendes stedse vorende
Længsel efter at være derhjemme hos Christus blev snart stillet; med
Hænderne fast sammenfoldede til Ben hensov hun, 21 Aar og 16
Uger gammel. Denne Datter havde Gud smykket med ganske for-
trinlige Aandsgaver, med en klar Forstand, usædvanlig Fatteevne
og med en stor Guds-Munterhed og Livlighed. Tillige havde Gud
fra spædeste Barndom af begyndt og befordret sin Aands Værk
i hendes Hjerte. Thi hendes Lyst stod til Herren, og hendes største
Glæde var den at tale om ham og hans Lov. — Vel dig, du har
det godt. Gartneren har tidlig taget dig, du yndige Blomst, bort
fra Jorden, hvor Frost og Hede saa let bestadige den slrobelige
Vært, forat du skulde blive en uforgjængelig Blomst i din Guds
Paradiis See, nu synger ogsaa du sammen med de andre Første-
fodte en ny Sang for Guds Stol, en Sang, hvilken Ingen kan
lære, uden de, som liig dig," ere losijobte fra Jorden uden at blive
besmittede (Aab. 14, 3). — Som denne Datter med saa glad Til-
lid havde forudsagt paa sit Dodsleie, holdt Gud de dybtnedbviede
Forældre opret og ved Mod, fornemmelig da den af Smerten heftig
angrebne Fader. Denne bevarede sin Sjels Fatning under Guds-
hengivenhed og Taalmodighed, og saaledes blev hans Lidelse ham
et Trin til indre Forbedring og Tilnærmelse til Gud. — Endnu en
« Datter havde Gud ladet ham beholde tilbage af de Fire, nemlig den
ældste as dem. Denne blev siden gift med en Søn af hans dyre-
bare fromme Ven, Hr. von Hainiz, og af dette velsignede Ægteskab
saa Oldingen en Skare elskelige Børneborn opblomstre, der glade
c. vorede op i Guds Frygt og i hans Naade og have gjort roesvær-
dige Handlinger til Næstens Almeen-Vel og Tjeneste. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
