Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den rige Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
... 28—
7. Tilen rige Sit-in
Den efterfølgende Fortælling vil rigtignok allerede være bekjendt ,
for mange af denne Bogs Læsere. Dog er den af et saadant Ind-
hold, at man gjerne en og anden Gang ønsker at høre og læse den
paanyt igjen. ·Den fortælles af Kurfyrstog Psalzgreve Fredrik lls
Reisekammerat Thomas Leodius, der i Paris selv havde hørt den af
den rige Arvings Mund. —- Denne Arving var "Margarethe, en
Hustru til Henrik 111 af Navara, Søster til Kong Franz l af Fran-
krig, en Fyrstinde, som man i mere end almindelig Betydning kunde
kalde aandrig; thi hun var ikke alene meget fortrolig med Alderdom-
mens fortrinligfte Skrifter og de gamle Sprog fuldkommen mægtig,
men hvad mere er, hun var vel grundfæstet i Guds Ords Erkjen-
delse, mægtig i Bønnen, opfyldt af Guds Aand: Ydmyghedens,
Troens, Kjærlighedens og Fredens Aand. —’ Og i lutter saadanne
Goder havde jo ogsaa, efter den Kraft, som ligger i en døende-
Guds Tjeners Velsignelse, den Arvelod bestaaet, som hun havde mod-
. taget af den salige Jacob Faber, almindelig kaldt Stapulensis
Denne Mand var en paa sin Tid meget beromt og lærd Doctor
i Sorbonne, der, ligesom Reuchlin i Tydskland, bestrcebte sig for i Fran-
krige at udbrede og begrunde Studiet af de gamle Classikere. Dog,
medens den fortræffelige Mand med redeligt Sind og Jver søgte at
vække Kjærligheden til de gamle Sprog iblandt sine Landsmænd og
at danne deres Smag for en elassisk Forverdens Værker, opvaagnede
der i ham selvien anden og høiere Kjærlighed, en Kjærlighed til det
»troværdige, sande« Guds Ord, som danner Aanden ved Himmel-
kræfter for den kommende og evige Verden. Han geraadede herhos
meget snart i Forfølgelser, hvis Raseri han ved fin Flugt fra Paris
søgte at undgaae.
Biskoppen til Meaux, Wilhelm Brissonez, en Ven og Beskytter
af de evangeliske Bekjeudere, tog venlig imod ham og beholdt ham
hos sig saalænge, indtil i Aaret 1523 en utrykkelig Befaling fra
"Kongen forbod Biskoppen dette Gjæstevenskab og befalede at kalde
Faber Stapulensis saavelsom den ligesindede Farellus bort fra Meaux.-
Saaledes kom den hoitbedagede, forsagede Olding endelig til Guienne,
hvor han ved Dronningeu, Margarethe as Navarras Hof, fandt en
- sikker Hvileplads for sit Livs sidste Dage. »—— Engang havde Dron-
ningen,· der fandt stort Behag .i venlig-alvorlige og aandrige Samtaler,.
indbudt Faber samt flere andre Lærde til sig tilmiddags. Under
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
