Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den rige Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——29—
Maaltidet begyndte den gamle Faber at blive meget traurig, saa
at han gjentagne Gange udbrod i Taarer. Dronningen spurgte
ham efter Aarsagen -til hans Sørgmodighed og gav ham tillige en
Bebreidelse, fordi han, som dog var buden til Maaltidet forat gjøre
hende glad, nu selv var saa traurig. Endelig svarede han: »Hvor
kunde dog jeg, o dyrebareste Dronning, selv være-glad eller gjøre Andre
glade, jeg, iblandt Alle, som Jorden bærer, den Ugudeligstel« Dronnin-
gen sagde derpaa: »Kjeere Faber, hvilken stor Last skulde J vel have
begaaer, J, der, som man veed, fra Ungdommen af har fort et ganske
helligt Levnet?« Han svarede: ,,Ieg er nu«101 Aar gammel og har «
aldrig rørt ved en Qvinde, kan heller ikke erindre mig at have gjort
Noget, hvorover jeg med besværet Samvittighed maatte gaae ud af
Verden, undtagen kun en eneste Ting, som jeg frygter for aldrig kan
blive udsonet«. Da nu Dronningen trængte videre ind paa ham,
at han dog maatte aabenbare for hende dette ,,Eneste,« kunde han
for Taarer en lang Stund ikke gjøre dette, men endelig sagde han:
»Hvorledes vil jeg kunne bestaae for Guds Domstol, som reent og
puurt har lært hans Søns hellige Evangelium til mange Andre, som »
ogsaa have viist denne min Lære Lydighed, og som med Bestandig-
hed have lidt tusinde Piner og Qvaler— ja selv Døden, men jeg
selv har som en utro Lærer taget Flugtenz jeg, som dog havde naaet
en saa høi Alder og havde levet længe nok og derfor ei skulde
have frygtet for Døden, men megetmere ivrig have længtes efter den,
har dog hemmelig unddraget mig den og skjændig forladt min Guds
Befaling-A — Dronningen, der-var meget veltalende og fuld af him-
melsk Tale, svarede hertil selv Meget og Mangt. Hun anførte Er-
empler paa, at Lignende havde hændt mange fromme og hellige Sjele,
som nu regjerede med Christo, og at man aldrig maatte tvivle paa
Guds Godhed og Forbarmelse. Paa lignende Maade talte ogsaa
alle de tilstedeværende Gjæster Da blev den Gamle meget trøstet
og styrtet, saa athan sagde: ,,Saa staaer —da Jntet tilbage, uden
at jeg skilles herfra og gaaer hjem til Gud, naar det behager ham, .
og at jeg iforveien affatter mit Testamente —·uden nogen Opsæt-
telse; —— thi jeg mærker, at jeg bliver snart bortfaldt af ham-( Herefter
saa han paa Dronning-en med ufravendte Øine og sagde: ,,Eders
Majestæt indsætter jeg til min Arving. Deres Hofpreedikant Gerhard
testameuterer jeg alle mine Bøger ; mine Klæder og hvad jeg ellers
har, efterlader jeg til de Fattige; Resten befaler jeg i Guds Vold.«
Herover smilede Dronningen og sagde: ,,Men hvad vil da jeg kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
