Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Timeuhret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«—5·4—
ning og Hørelse ingen Nydelse mere giver. Men det er netop disse
Timer, i hvilke han med største Jver søger Hans Ansigt, der fra Barns-
been af har baaret ham, og som heller ikke i Alderdommen vil for-
kaste eller forlade ham; det er de Timer, hvori han paa det meest
Brændende udsiger og øver de Ord: Herre, jeg slipper Dig ikke, før-
end Du velsignet mig. —— Men forat det kan komme derhen med
vort Hjerte, at Bønnen bliver det saa dyrebar og værdifuld som
selve Livet, maae vi først ret egentlig lære at bede og at holde ved i
Bønneu. Det nyfodte Barn bliver saa heftig angrebet og paavirket
af den ydre Luft, i hvilken det nu første Gang indtræder, at Smer-
ten afpresser det de første skrigende Lyd. Men just ved dette Skrig
lærer det at drage Aande. Saaledes lærer ogsaa Mennesket meest
ved det indre Skrig, som Smerter og Lidelser afpresfe ham, den
egentlige Hjertets Beden. Men naar da Nøden og Smerten er
forbi, da forglemmer han altfor ofte igjen i den lange Vintersovn,
hvori Verdens kolde Sorger nedsænke ham, Bønnens indre Aande-
drag. Derfor er det godt, man gjør det saaledes, som den kjære
Pastor Matthias C . . . . s, en from, katholsk Præst fra M . . . r,
lærte en af sine Venner i Niirnberg, hos hvilken han var paa Be-
søg i nogle Dage. — Denne dengang endnu temmelig unge Ven,
som allerede forekom sig selv at være meget christelig, havde vel
den Sædvane at bede sammen med Sine Morgen og Aften og at
læse Noget af den hellige Skrift, men forøvrigt blev der i hans Huus
ikke, uden særegen Foranledning, tænkt videre paa Bønnen. Da lærte
først Pastor E.s Venner af ham at nyde deres Spise og Drikke med
Taksigelse, ligesom han ogsaa formanede dem til at bede ved Bordet.
»Selo Lærken,« sagde han, » ynger dog sin Skaber Tak for enhver
liden Orm, som den studer. Og Spisen er jo ikke alene skabt ved
Guds Kraft til Næring og Styrke for det legemlige Menneske, men
Guds Kraft og Velsignelse maa hellige den, at den ikke skal blive
det Indre i Legemet til Hæmmelse og Forhindring, ligesom engang
Spisen blev for det første Forældrepar, hvilke nøde den i en fra
Gud bortvendt Sindstilstandz Guds Kraft og Velsignelse rifaa hel;
lige den, at ogsaa den kan blive tjenlig og indviet for det Guds Tem-
Pcl, som jo den Christnes Legeme kal være«. Efterat C...s paa
denne Maade havde indført Bordlzonnen blandt sine Venner og seet
den bragt i Udøvelse, gik han endnu videre. Han selv, det mærkede
Man let paa ham, vandrede den hele Dag i Bønnen for Guds An-
sigt. »Men Mennesket« saa sagde han, »vil i Begyndelsen ved noget
— ————«—————·————s»» .—·.—-— .. . -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
