Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Børn ville tage Maanen med Hænderne - 19. Den ubudne Gjæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
dog disse Himmellegemer blot i Guds Haand forrette deres Løb og
skinne og varme saa herligt for os. J mine yngre Aar elskede jeg —
ogsaa saadanne Bonner og Betragtninger fremfor andre. Men sene-
rehen har jeg oftere erfaret, at selv den blotte Fremsigelse af den
Apostoliske Troesbekjendelse har været mig trøsteligere og har givet
mig mere Kraft til det Gode end hine Bønner. Siden den Tid be-
staae mine kjæreste Bønner og Bottnesange netop af hine Christen-
hedens gamle og ganske enfoldige, hvis Indhold enten er Priis til
Ære for Gud i Christo eller en Bekjendelse af egen Afmagt og Syn-
der, saadanne som Bodspsalmerne, eller som indeholde Beden, den
inderlige Beden: at Gud maa holde os ved sin Haand og give os
Kraft til at elske ham over alt og til ret af Hjertet at gjøre hans
Villie. Thi jo ældre vi blive i Christo, desto mere lære vi ogsaa, at
vi ikke selv skinne "og lyse og varme, men at det er Solen, som lyser
og stinner og varmer, uden at vi gjøre Noget dertil. Thi vi be-
høve blot at nærme os Dagslyset og stille os frem for samme,
saa ville vi stedse have Lys og Varme nok til vort Liv og til vor
Dagsgjerning
19. Isen nbudne Gjæst
En gammel christelig Ven af mig, som var Bager, havde for
Sædvane, naar der i regnfnlde Sommer- eller Hosttider engang imel-
lem kom en klar, varm Dag, at sige med en Slags Rorelse: ,,Seer
J Folk, stedse klage J og frygte for Dyrtid, og idag har Guds-
Sol atter skinner saa varmt, at i disse faa Timer vistnok mange
tusinde Tonder Korn ere blevne bragte i Huus-A — Med os gaaer
det i det Aandelige ofte ogsaa paa samme Maade, som det i timelig
Henseende gik med den gamle Bagermesters Venner. Naar der en-
gang i længere Tid ingen Frugt giver sig tilkjende i Menneskehjertet,
og Alt synes omtaaget og overskyet, som.om intet godt Ord kunde
trænge igjennem derind, saa tvivle vi strax om et godt Resufckh og
Guds varme Aandens Sol kan dog ofte i et.eneste godt Øieblik
trænge ind i Hjertet og der opvække og bringe til Modenhed en
heel Evighedens Høst En ung christelig Ven havde engang indbudt
den salige Pastor Schoner og nogle andre Mænd af samme Sinde-
lag til Aftenfpise hos sig, sorat han ved deres fromme Samtaler
kunde trøstes, styrkes, opbygges og christelig belæres. Thi til andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
