- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Meddelelser fra Riget /
57

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Den ubudne Gjæst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—57—

Tider af Dagen, medens saa mangeslags Forretninger lagde Beslag
paa dem, fik han og hans Gjæster kun sjelden Tid til at sees og.
tale sammen. Ogsaa denne Aften frygtede vor unge Huusvært,
der af ganske Hjerte havde glædet sig til et uforstyrret Samvcere og
Samtale med hine Mænd, at der kunde komme et eller andet Be-
søg, som ilke passede til saadanne Gjæster, og forstyrre dem. Han
havde derfor ret af Hjertet bedet Gud -om, at han dog vilde styre
det saa, at der idag intet forstyrrende Besøg maatte indtræffe. —
Men see, da man vel havde faaet sat sig ned, «og den gamle salige
Schoner havde begyndt en ret vakker Samtale, traadte en Fremmed
ind, og det endnu dertil en Professor fra et nordtysk Universitet, som
havde studeret sammen med Huusværten i L. og derfra var bleven
kjendt med denne. Denne ubudne Gjæst vilde til enhver anden Tid
have været vor Vært ret hjertelig kjær og velkommen, kunikke den
Dag; thi efter hvad han fra forhen af kjendte til ham, syntes han
ikke synderlig at passe til de andre Gjæster, og hvad han talte, maatte
være ubehageligt-for hine, og hvad hine talte, maatte være det for.ham.
Imidlertid satte denne Ubudne sig hen til den gamle Schoner, og
denne tiltalte ham strax med saa indtrængende faderlig Venlighed, at
den Anden ganske snart var meget opmærksom og fordybet i Sam-
talens Gjenstand. Nu vilde Værten have ønsket, at i Talens Løb-
nogle enkelte Tvivl eller nogle enkelte af de almindelige Indvendin-
ger imod Christendommens guddommelige Sandhed vare blevne be-
rørte og derpaa af Præsten Schoner, som hertil var meget duelig,
befvarede og igjendrevne; thi dette, saa meente han, kunde blive til
stor Nytte for den Fremmede. Men den gamle Lærer syntes idag
ikkeat kunne blive færdig med at fortælle for den unge Lærer, der
ogsaa var Theolog, om de Erfaringer, han havde gjort baade med
Hensyn til sit eget og sine Tilhøreres Hjerter. Selv havde han in-
derlig og alvorlig kjæmpet og søgt efter Erkjendelse og Sandhed
og fremfor Alt efter indre Fred og efter Kraft til det Gode. Han
havde tilegnet sig snart dette, snart hiint philosophiske System, — sogt
Raad ofg Tilfredsstillelse snart hos denne, snart hos hiin beromte For-
fatter, -"—— begyndt med sit Hjerte snart paa en, snart paa en anden
Maade ; — men intetsteds havde han fundet eller opnaaet det, som
han søgte, indtil han tilsidst havde havnet ved det enfoldige Guds
Ord og ved Barnetroen. Netop paa samme Maade havde han hos
sine Tilhørere forsøgt, om det kunde lade sig gjøre at udrette No–
get paa deres Hjerter, men der var altid i det Høieste kun frem-— .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free