Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Bekjendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—79—
skeborn, der er at finde i Ham, min Herre. Men denne Bekjendelse «
faldt mig i Begyndelsen meget svari at aflægge Jeg troer vel, at—
min daværende Nød hovedfagelig kom deraf, at jeg endnu bekymrede
mig for meget om Menneskenes Roes og Daddel, — at jeg endnu
altfor meget frygtede for deres Spot. Det arme, svage Hjerte vilde
saa gjerne have kunnet dele sig, — ønskede saa gjerne ved Siden af
og sammen med sin Herres Bifald ogsaa at slijsholde Verdens Yndest.
Men da jeg fandt, at dette ikke kunde gaae an, blev min Natur saa
forsagt og saa fortrædelig, at jeg, saa ofte mit Embede førte mig til
Prædikestolen, gik derhen, bærende paa en Angest, der neppe kan være
storre hos »en Misdæder, som føres til Retterstedet. Mine forhenværende
Tilhørere forsvandt nu fordetmeste fra min Kirke; man udspredtef
offentlig det Rygte, at jeg var bleven forrykt, og spottede mig ogsaa
endnu paa mange andre Maader. Dog Han, til hvem min Nød
altid mere og nærmere drev mig hen, holdt mig opret, trøstede og
styrkede mig rigeligen. Snart gaves der da ogsaa af alle Stænder
Folk omkring mig, hvem Ordet om Syndernes Frelse og Liv —-
ganske ligefrem i dets enfoldtge»Skikkelse — var kjært og ret tilpas,
og som villigen annammede samme. Nu forekom det mig, som om
jeg tidligere i mine Prædikener, dem jeg kun havde holdt i Menne-
skekraft og for Menneskegunsts Skyld, blot havde udsaaet glindsende
Stene, af hvilke der aldrig opvoxer nogen grøn Halnr«, men som
kun gjøre Marken mere ufrugtbar og øde. Nu var det vel kun et
Korn, der saa ringe ud, der ikke havde synderligt Skin eller prangede
med brogede Farver; men under Solskin og Regn opgik heraf en
Sæd, som beekr Frugter for det evige Liv. Jeg maatte ofte selv
fortrndres, naa jeg saa, hvilken Kraft der liggeri dette Guds-Ords
Sædefro, dersom Mennesket blot giver det til Andre og lader det- faae
virke, just som -det i sig selv er; ikke ved noget fremmed, falskt Over-
traek gjøre det uvirksomt eller endog berøve-det hele sin Spirekraft
ved ziirligt Tilsnit og Udpyntning Denne salige Erfaring var mig
ofte til Bederqvægelse paa min Livsbanez thi fra den Tid af gaves
der ogsaa endnu i mange forskjellige Henseender Meget og Mangt
for mig at udstaae. ,,Dog, min kjære Herre, hvad skal jeg sige herom?
Jeg indseer nu vel, at den hdre og indre Nød af mange Slags,——
at det mangfoldige,s kun Dig bekjendte Kors, som jeg af og til har
baaret, efterat jeg med større Troskab bekjendte mig til din Tjeneste, ——s « -
dette har Du kuus af den Aarsag tilskikket mig, at jig desto mere
og desto gladere kunde fortælle Menneskene om dit kjære Kors; Thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
