Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. See, jeg vil føre hende hen paa et eensomt Sted og tale venlig med hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—81—
heller ikke deres Stemme, som sporge efter den indre Længsels Til-
fredsstillelse; men istedet herfor taler det Sogtes og det Svarendes
Stemme: nemlig Forsrnagenpaa og Afbilledet af hiin Fred, efter hvilken
de Levendes Hær midt iSlettens Nydelse bemoier sig og indtil Udmattelse
kjæmper for, men som den dog ikke kan faae fat i.
Havens Herre veed saa vel, hvilken Jordart og hvilken Opstilling
der for hans Blomster og Krydderiplanter er dest«tjenligste, derfor lader
han ogsaa de fleste Mennesker opvore ikke i Rigdommens Fylde eller
i høie Æresposters Middagsglands, men i Middelstandens tarvelige
Begavelse eller paa Armodens og den ydre Forladtheds Alpehoide, paa
det at de helsebringende Kræfter her rigere maae udfolde sig, — for
at det Giftige og Fordærvede ikke skal erholde for megen Næring og«—
tage Overhaand. Vel er der ogsaa paa dsen rige Slette noget helse-
bringende Liv, og der voxer det ædle Palmetrae med sin himmelknei-
sende Top; ogsaai de Høies og Riges Paladser lever der — til Tusin-
ders Velsignelse — Sjele, som spørge efter Herren og med Alvor
søge hans Ansigt; men Han, Herren selv, har dog i sine Kjods Dage
soretrnkket at blive født i en fattig Hytte, og hans fred-forkyndende
Stemme hørte man fordetmeste venligst og kjærligst i de Fattiges,
Forladtes og Lidendes Selskab. Og ogsaa nn er det endda saaledes
hans hellige Velbehag, at han forst mættet de legemlig Hungrende
med sit Huses usynlige Goder og derefter ogsaa stiller deres legem-
lige Nodz atHan nærmer sig til de Ringe og af Verden Forstodte, til
de Bedrvvede og efter Trost frygtsomt Længtende —- og venligen taler
. med dem: ,,saa at en Sjæl, der boiet gaaer frem og næsten har grædt
sine Øine ud ogser hungrig, med Glæde og Jubellyd lovpriser Her-
rens Herlighed og Retfærdighed.« —-
En saadan Sjæl, som midt under de mange Taarer, hvilke Nød
· og Smerte igjennem hendes hele Liv afpressede hende, stedse var fuld ·«
af indre Salighed og Fred, fuld af Kjærlighed og Tak til Gud, og "
som i denne Kjærlighed blev tro indtil Enden, var Anna Palisch. Hun
var en fattig Enke, som opholdt sig i den forhen nævnte lille· Landsby,
Nickern, og boede eensomt i en liden afsidesliggende Hyttes Tagkam-
mer; hendes eneste og brave Søn var i Tjenesten hos en Bonde i Nabo-
landsbyen. Denne arme Kones Barndom og første Ungdom indfaldt
just i Trediveaarskrigens skrækkelige Tider; hun var tidlig bleven for-
ældreløs, havde aldrig modtaget Skoleunderviisning, ei heller nogen Re-
ligions Underviisning, eftersom Nøden i Landet dengang var saa stor,
og Kirker og Skoler vidt og bredt omkring næsten stode ganske uden Læ-
·— . 6 .
..»K«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
