Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. See, jeg vil føre hende hen paa et eensomt Sted og tale venlig med hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—82—
rere, — ja hun havde ikke engang lært at læse. Alligevel fandtes der
i hende —- det var. en Velsignelse af Daabsnaaden — fra Barndom-
men af en Længsel efter den levende Gud, og ethvert Ord om gud-
dommelige Ting, som hun hørte as sine fattige, uvidende Paarorende
eller andre veltænkende Mennesker, optændte hos hende en inderlig
Kjærlighed til Jesus Christus, der af Kjærlighed til os blev Menneske,
«led — og udstod Døden: en. Kjærlighed, som var mægtigere end Helvede
og Døden. Hun havde hørt, at Gud i Christo var os stedse nær, at
vi kunde bede til ham, sige ham, hvad der feilede os, .— og at Han
gjerne hører vore Bønner, men ingen Bøn havde hun lært, og ikke
heller kunde hun læse. Da drev Kjærligheden til Gud og hendes Nød
·—hende til at anraabe Gud af Hjertet, med sine egne Ord, og saaledes
blev hun en Sjel, som tilbad Gud i Aand og Sandhed, i levendes
Følelse af Hans Nærhed og under Erfaringen af samme. Da Gud
atter ophjalp det i mange Maader ulykkelige -Land, og der lidt efter
lidt atter kom Prædikantere i de udplyndrede Kirker, hørte hun med
Begjærlighed ethvert Ord af Prædikenen, og under Bottnen og Om-
gangen med Gud gjorde Sandhedens Aand det klart for hende, hvad der
endnu var dunkelt. Saaledes voxede hun i indre Erkjendelse og Erfaring,
gik frem fra Kraft til Kraft. — — — Det sandselige Menneske seer
kun det, som er liigt hans Egetz med de ydre Øine erkjender han
kun hos Andre hiin saakaldte Dannelses Tilværelse og Væsen, der
udenfra paa sandselig Maade kommer ind i Mennesket. Naadens indre
Værk og Gjerning, Evighedsmenneskets Væsen, der hvor dette indre
Menneste lever i Andre, er skjult og forborgent for vore udvortes
Øine Da hun forsie Gang indfandt sig i Skriftestolen hos Pastor Gerber
(omtalt i No 5), forekom derfor Anna Palisch selv denne velsignede
Præst som en saa enfoldig, uvidende Kone, at han opfordrede hende
til efter Skriftemaalet at komme hen til ham i hans Huus; thi han
holdt sig for Samvittighedens Skyld forpligtet til at ·udforske, om
denne enfoldige Kone vel ogsaa vidste, hvad det havde at betyde at
nærme sig tilHerreni det hellige Saerament, forat hun ikke uværdigen,
· til sin Sjels Fordærvelse, skulde modtage samme. Den stakkels Enke
fremmddte villig. Præsten spurgte hende, som man spørger et Barn,
men hendes Svar udviste, at hun i»indre Forstand intet Barn var,
thi hun vidste, »at der gives en retfærdig, hellig Gud, men at Men-
nesket af Naturen er fordærvet og en Synder. Men Gud i Christo
havde som Menneske i Kjodet nærmet sig Synderen for at give
det elendige Kjød Kraft til at overvinde Synd-en.« Hun vidste»
Art ,»»»-, .,
« qzctlx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
