Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. See, jeg vil føre hende hen paa et eensomt Sted og tale venlig med hende - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—83—·
,,at der gives en Begynder til det·Onde, en Mørkheds Fyrste, som
bestandig lokker og forfører Menneskets Sjel til det Onde. Men naar ·
Sjelen i oprigtig Bod bekjender sig som Synder og som den, der
uden Gud er fortabt, saa bekjender den sig herved som-Hans Under-
saat og Eiendom,der har gjort Fyldest for Menneskenes Synd. Snart
virkes da af Aanden i det nye Naadens Rige den Tro, der gjælder
for Gud. Ogsaa vidste hun ganske vel, ,,at det er Ham, Herren
hvis hellige Samfund vii Nadveren faae Deel i.« Hun
vidste med eet Ord, hvad det har at betyde, og hvad Mennesket maa
gjøre, at det kan blive saligt. —
Kort Tid efter blev Præsten kaldet til en Syg i Nickeren. Det’
var Nat, et svært Uveir reiste sig med heftig Torden og Lynild. Da faaer
han ved den første Hytte, han naaer hen til i Landsbyen, høre Stemmen
af en lydeligt Bedende. Det var en Bon, saa indtrængende»saa til
Hjertet talende, som et godt Barns Ord, der i tillidsfnld, ydmyg
Kjærlighed taler til sin nærværende Fader. Saaledes ,,i saadan Tro
og saadan Andagt« havde den gamle Pastor vel endnu aldrig hørt Nogen
bede. Han spørger det Sendebud, som havde ashentet ham til den
Syge, hvem det var, der saaledes bad? Budet svarer: det var den
gamle Anne Palisch, der altid bad saa lydelig, førend hun om
Aftenen gik til Hvile, »for sin egen og·for Alles Nød og for Øvrig-
heden.« —- Præsten, ,,i høieste Grad forundret og glædet,« fortsætter
sin Vandring, og fra nu af, efterdi hans Øine nu vare opladte,
erkjendte han til sin Bestyrtelse og Opbyggelse den indre Naadens
« Gjerning og Fremgang, som fandt Sted hos denne gamle, fattige Enke.
II
34. Ytder uden Zsiadelsn «
Hvo bede formaaer,
Han Salighed faaer.«
En forhenværende Bestyrer af den EisenstuckiskeHandeli Amm-
burg, den nu længst afdode Kjøbmand Hähnel, lod i sine sidste Timer
» endnu engang alle sine Børn komme hen til sin Dødsseng. Han for-
Z talte dem, at han engang i sine yngre Aar paa en Handelsreise
havde benyttet sig af de Øieblikke, han maatte vente efter sit Kjøretoi,
til at gaae ind i en Kirke, hvor. der just dengang var bleven holdt
Gudstjeneste. Prædikanten—havde da talt om den Salighed og -den
Velsignelse-, der følger med Bonnen, og flere Gange gjentzget de Ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
