Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·——88——
forsel, dybt ind i mit Hjerte og gik efter mig, ja jeg kan sige, at de
endnu efter næsten 36 henrundne Aar gaaer efter mig og vedbliver
at virke paa min Sjel· Jeg begav mig, kort efter hiin omtalte Time,
i Eenrum hen i min Faders Have, hvor jeg paa mine Knæ og,- saavidt
jeg kan bedømme, med Alvor bad Gud om Tilgivelse for mine Synder
og anraabte ham om, at han dog ikke maatte lademig nværdig nyde
sin hellige Nadvere. Efter et Aar, hvori jeg endnu til min store Vel-
signelse havde nydt en meget from Lærers Underviisning og kjærlig-
hedsfulde Ledelse, kom jeg ud iblandt Fremmede. Ak ja, rigtig iblandt
Fremmede, — blandt hvilke jeg ikke alene var langt fjernet fra mine
kjære, trofaste Forældre og Venner, men ogsaa fra min Herre Jesus.
Allerede i mit 12te Aar havde jeg, uagtet Mines særdeles omhyggelige
Opsyn, faaet fat i nogle Skrifter af Religionsspottere og Fiender »
af den i Christus aabenbarede Gud, og Læsningen af disse havde .
allerede dengang kastet nogle Funker indi mit Hjerte, der i lang Tid
holdt ved at virke. Meni denne Tilstand blandt Fremmede, hvori jeg
senerehen kom, blev jeg gjort bekjendt med alle den hovmodige Forstands
modstraebende Tvivlsmaal imod det, der alene er helligt og vist. Og
hvad der gjorde denne Gift saameget mere farlig sormit ubefæstede
Hjerte, var den Omstændighed, at den blev rakt mig fra saadanne
Mænds Mund, som det paalaae mig at ære og at adlyde, og som jeg
ogsaa virkelig elskede og ærede, nemlig af selve mine Lærere.· Dog
hvorfor skulde jeg her beskrive alle Vildfarelserne i et Hjerte, som har
lidt Skibbrud paa sin Tro, — som har levet uden Gud og Christus.
Disse Vildfarelsers Beskaffenhed og Art, som en Art, der oprorer sig
imod al guddommelig Tugt og menneskelig Orden, er i vore Dage
kun altformeget af Erfaringen bekjendt Jeg forsomte fra nu af ilang
Tid Bonnenz den var ved min Fornuft bleven mig gjort kjedelig.—.
Jeg kjendte ei mere nogen·Gud, til hvem Mennesket tor nærme sig
som til sin Ven, fordi Gud nærmer sig til ham; for mig var Han,
som Englene sang om, ikke født, for mig var Christus ikke død, for
mig var den af »Skindoden Opvakte« csaadan var mit Begreb) kun
forsvundet hist paa Bjerget fra Disciplenes Øine, ikke opfaren til Himlen,
siddende hos Guds hoire Haand; for mig var Han ingen Dommer
over Levende og Dode: thi den Gud, som jeg kjendte, et· altnaegtigt
skabendeog viseligt ordnende Naturprineip, var ingen dommende Gud,
— for ham, saa meente jeg, var det, vi enten kalde for godt eller ondt
hos Menneskene, ikke at betragte anderledes end den Omstændighed,
at Træerne i vore Haver eller Skove tilfældigvis voxe enten krumt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
