Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—89·—
eller lige. Alligevel har Han, fra hvilken jeg saa langt var bortvegen,.
— der allerede tidlig havde sagt til min Sjel: »Du skal leve,« ikke–
ladet sin Troskab og sin Pagt med mig ophæves, Han har med stærk
Haand reddet mig ud af mægtige Forførelser, har bevaret mig for-
mangfoldige Ungdomslaster. Hans Forbarmelse var det ogsaa, som
snart efter, iBegyndelsen af mine Manddoms Aar førte mig paa en
Vei igjennem Sorger, igjennem indre og ydre Nod. Og fee, omend-
skjøndt Abrahams, Jsaks og Jakobs Gud, omendskjøndt Han, mine Fæ-
dres Trøst i Livet og i Døden, var bleven mine Øine fremmed og mit
Hjerte ubekjendt, —— gik det mig dog alligevel ligesom Fuglen: naar
den engang i sin Ungdom har lært at flyve, men sidenefter i lang
Tid i det trange Buur ikke mere har øver sig deri, og saa Bygnings-
gitteret bliver borttaget, da følger den atter sin gamle, forhen vante
Drift til at flyve ud og forsøger at hæve sig høit op i Luften. Saa
ofte Moden og Angesten henveirede en Smule det Forfængelighedens
Fangenet, som holdt ··mig omspændt, hævede min Aand sig paa hiin
Vei, som en trængende Nød allerede i den tidlige Barndom havde
lært den. Jeg forglemte de kunstige Hymner til Guddommen, dem jeg
som Yngling meest for deres smukke Melodiers Skyld havde lært, for-
glemte alle Indvendinger fra Modeviisdommens Side imod Bønnens
Kraft og bad enfoldigen, af mit Hjertes Grund, til den evig trofaste,
nære Gud: Herre, forbarm dig over mig, hjælp du mig, hjælp mig nu,
hjælp mig idag. Jeg kunde gjerne flere Dage igjennem fortælle om
de Erfaringer, jeg paa disse Veie har gjort. Bønnen har ladet mig
erfare, at, ligesaa vist som mit Legeme føler de varmende Straaler,
naar det kommer ud af Skyggen og Mørket hen i den klart lysende
Foraarssols Straaler-, ligesaa vist er der en Gud, der nærmer sig
Menneskets Aand, naar dette søger hans Ansigt af ganske Hjerte, ja
nærmer sig den, som en Ven nærmer sig til den anden Ven, »— har
med klippesast Erfaring ladet mig vide, at vi har en Herre, som ier
rede til Hjælp, og som redder fra Døden. Naar Nøden trængte ind
paa mig fra alle Kanter, og jeg i Bønnen opmandede mig og gik
ud af min Angstbolig, da imodekom Hjælpen mig snart efter foran
min Dor, den Hjælp nemlig, der kommer fra Herren; den alvorlige
Bons Time var stedse ogsaa Redningens Time. Hvad der vederfares
de unge Navne, naar de i Morgenrødens Stund flyde op og skrige
til Gud efter deres Foder, dette har jeg mange Gange erfaret; med
Bøn har jeg engang i den Tid, jeg henlevede blandt Fremmede, grebet
fat i Hans Haand, og Han har taget sig af mig, og Han har fort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
